Juleevangeliet: teksten, historien og hvornår det læses

Juleevangeliet er fortællingen om Jesu fødsel i Lukasevangeliet, kapitel 2. Hvad er juleevangeliet helt præcist, og hvornår læses det? Teksten begynder med ordene »Og det skete i de dage«, fortæller om folketællingen under kejser Augustus, om Josef og Maria i Betlehem, barnet i krybben og hyrderne på marken. I folkekirken hører den til gudstjenesten juleaften den 24. december og juledag den 25. december. Her finder du teksten, dens historie og de kommende års datoer.

Hvad er juleevangeliet?

Juleevangeliet står i Lukasevangeliet 2. Lex.dk kalder det fortællingen om Jesu fødsel i »Lukasevangeliet 2,1-20«, altså rejsen fra Nazaret til Betlehem, selve fødslen og hyrderne på marken, skriver lex.dk. Folkekirkens trykte udgave til højtlæsning tager hele kapitlet med til og med vers 21, hvor barnet otte dage gammelt får navnet Jesus, oplyser folkekirken.dk. Den evangelietekst, præsten læser fra prædikestolen, er den kortere Luk 2,1-14.

Lukas er det eneste af de fire evangelier, der fortæller fødslen på denne måde, med folketælling, krybbe og hyrder. Matthæus har sin helt egen beretning om de vise mænd og kong Herodes. Hvem der skrev Lukasevangeliet, ved vi ikke. Den gamle overlevering om, at forfatteren var lægen Lukas, en ledsager til apostlen Paulus, regnes i dag for usandsynlig, og teksten dateres til begyndelsen af 100-tallet, skriver lex.dk.

Hvornår læses juleevangeliet?

Juleevangeliet knytter sig til to faste datoer: juleaften den 24. december og juledag den 25. december. De flytter sig ikke som påsken, der følger månen. Kun ugedagen skifter fra år til år. På Kristendom.dk står Luk 2,1-14 opført som evangelietekst til juledag, 1. tekstrække, under overskriften Jesu fødsel.

Juleaften er den dag, hvor flest danskere går i kirke. At den 24. december overhovedet er en gudstjenestedag, er nyere, end mange tror: »Først i 1992 blev den 24. december officiel gudstjenestedag«, skriver folkekirken.dk. Tidligere holdt man julegudstjeneste om natten op til juledag. Tabellen viser, hvilke ugedage de to dage falder på frem til 2031.

Du kan altid slå datoen og ugedagen op på siden om juledag, hvor den beregnes for hvert enkelt år.

»Og det skete i de dage«: selve teksten

Juleevangeliet åbner med en af de mest kendte sætninger i den danske bibel. I oversættelsen fra 1992 lyder vers 1: »Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden«, og vers 2 tilføjer: »Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien«, gengiver Bibelen Online.

Fortællingen går derfra til fødslen i Betlehem. Maria »fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget« (vers 7). Ude på marken møder hyrderne en engel, der siger »Frygt ikke« og bebuder en stor glæde, og vers 11 lyder: »I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.« Til sidst lovsynger den himmelske hærskare barnet med ordene »Ære være Gud i det højeste«. Det er dette korte forløb fra kejserens befaling til englenes sang, der læses op i de danske kirker hver jul.

Folketællingen under kejser Augustus

De første vers placerer fødslen midt i verdenshistorien. Kejser Augustus regerede fra 31 f.Kr. til 14 e.Kr., og Lukas binder barnets fødsel sammen med en folketælling, han daterer til den tid, da Kvirinius var statholder i Syrien, forklarer Bibelselskabet. Statholderskabet lå omkring år 6-7 e.Kr., og netop denne datering giver historikere noget at tænke over, for Matthæus lægger fødslen i kong Herodes' tid.

Folketællingen har en bestemt funktion i fortællingen. Ifølge Lukas kom familien fra Nazaret, og han omtaler siden barnet som »Jesus fra Nazaret«. Rejsen til Betlehem bruger evangelisten til at få fødslen til at ske netop dér, i Davidsbyen, som efter gammel profeti skulle være Messias' fødested. Lukas forankrer også tiden på andre måder: han lader Johannes Døber træde frem i kejser Tiberius' 15. regeringsår, år 29 e.Kr., og noterer, at Jesus da var omkring 30 år. For disse pejlemærker trak evangelisten blandt andet på den jødiske historieskriver Josefus.

Fra Christian IIIs bibel til oversættelsen fra 1992

Den tekst, vi hører i dag, er resultatet af næsten 500 års dansk bibelhistorie. Den første danske helbibel var Christian IIIs bibel fra 1550, bygget på Luthers tyske oversættelse, oplyser Bibelselskabet. Biskop Hans Poulsen Resen oversatte i 1607 direkte fra hebraisk og græsk, og Resen-Svane-bibelen fulgte i 1647.

Den udgave, de fleste danskere kender, er nyere. Det Gamle Testamente kom i en ny oversættelse i 1931 og Det Nye Testamente i 1948, og i 1992 samledes hele Bibelen i én autoriseret oversættelse. Dronningen autoriserede den den 19. februar 1992, og den »blev officielt taget i brug den 8. november 1992« ved en festgudstjeneste i Københavns Domkirke, skriver Bibelselskabet. Det er denne oversættelse, der ligger bag ordene »Og det skete i de dage«, hver gang juleevangeliet læses op.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor i Bibelen står juleevangeliet? I Lukasevangeliet, kapitel 2. Lex.dk afgrænser det til vers 1-20, mens folkekirkens trykte udgave går til og med vers 21, og den liturgiske evangelietekst er Luk 2,1-14.

Hvornår læses juleevangeliet? Ved gudstjenesten juleaften den 24. december og juledag den 25. december. Begge datoer ligger fast hvert år, så kun ugedagen skifter.

Hvilke evangelier fortæller om Jesu fødsel? Kun Lukas og Matthæus. Lukas har fortællingen om folketælling, krybbe og hyrder, mens Matthæus fortæller om de vise mænd og kong Herodes.

Hvilken oversættelse bruges i kirken? Den autoriserede oversættelse fra 1992, som Dronningen godkendte den 19. februar 1992 og tog i brug den 8. november samme år.

Var der virkelig en folketælling under Augustus? Lukas daterer den til Kvirinius' tid som statholder i Syrien omkring år 6-7 e.Kr. Dateringen er omdiskuteret blandt historikere, blandt andet fordi Matthæus lægger fødslen i Herodes' tid.

Hovedpointer

• Juleevangeliet er Lukasevangeliet 2, fortællingen om Jesu fødsel fra kejserens folketælling til englenes sang.
• Lex.dk afgrænser teksten til vers 1-20, mens den tekst, præsten læser, er den kortere Luk 2,1-14.
• Teksten hører til to faste datoer: juleaften den 24. december og juledag den 25. december.
• Den 24. december blev først officiel gudstjenestedag i 1992; tidligere holdt man julegudstjeneste om natten op til juledag.
• Ordene »Og det skete i de dage« stammer fra den autoriserede oversættelse fra 1992, enden på en dansk bibelhistorie, der går tilbage til Christian IIIs bibel i 1550.

Vil du have alle julens dage, helligdage og navnedage samlet ét sted? Dansk Kalender beregner juleaften, juledag og resten af årets mærkedage for hvert år. Se også vores guide til danske juletraditioner.