Af Dansk Kalender · Udgivet

Hvilket år er vi i? Sådan tælles årene i kalenderen

Hvilket år er vi i lige nu? Vi er i 2026 efter vor tidsregning. Se hvorfor årene tælles fra år 1, hvorfor der ikke findes et år 0, og hvad f.v.t. betyder.

Hvilket år er vi i? I efteråret 2026 er vi i år 2026 efter vor tidsregning, og fra den 1. januar skifter tallet til 2027. Årstallet tælles fra år 1 i den kristne tidsregning, som en munk lagde fast i 500-tallet. Herunder gennemgår jeg, hvor tallet kommer fra, hvorfor der ikke findes et år 0, og hvad forkortelserne f.Kr., e.Kr. og f.v.t. står for.

Hvilket år er vi i lige nu?

Det korte svar står øverst: 2026, og snart 2027. Tallet gælder i hele den vestlige verden, fordi det følger den gregorianske kalender, som Danmark og det meste af kloden regner efter. Året er grundenheden, det tidsrum Jorden bruger på ét omløb om Solen, og skudåret holder regnskabet på plads med en ekstra dag hvert fjerde år.

Selve årstallet skifter ved midnat mellem den 31. december og den 1. januar. Der er intet astronomisk ved netop den dato: valget er en arv fra den romerske kalender, hvor embedsåret med tiden blev lagt til årets begyndelse. Vil du vide, hvilken ugedag en bestemt dato i indeværende år falder på, kan du altid slå det op i kalenderen.

Hvor kommer årstallet fra?

Tallet 2026 betyder, at der er gået 2026 år siden begyndelsen af den kristne tidsregning. Anno blev først anvendt af munken Dionysius Exiguus i 525, da han satte Kristi fødsel som udgangspunkt for sin beregning af påskens datoer.

Før da fandtes der ingen fælles nulpunkt. I det gamle Rom angav man ofte året med de to konsulers navne eller talte fra byens grundlæggelse den 21. april 753 f.Kr., en datering kaldet ab urbe condita. Grækerne kunne placere året i den fireårige olympiade, og andre kulturer talte efter deres embedsmænd. Dionysius' idé var at give alle år ét fælles udgangspunkt i stedet.

Systemet slog ikke igennem med det samme. Det udbredtes gennem historieskriveren Beda i 700-tallet, og først derefter blev det den almindelige måde at nummerere årene på i Europa. Den latinske betegnelse er anno Domini, "i det Herrens år", og den forkortes ofte e.Kr. på dansk. Hvordan selve optællingen af århundreder og årtier hænger sammen med årstallet, står i opslaget om århundrede og årti.

Findes der et år 0?

Nej. I historikernes tælling springer kalenderen direkte fra 1 f.Kr. til 1 e.Kr. År nul er et årstal, som ikke optræder i historikeres årstalstælling, og året før år 1 e.Kr. betegnes derfor år 1 f.Kr. Dionysius kendte ikke tallet nul som et selvstændigt tal, og derfor begyndte han at tælle fra 1.

Astronomer gør det anderledes. For at kunne regne hen over overgangen bruger de en kalender med et år 0 og negative årstal, så 1 f.Kr. svarer til 0, og 2 f.Kr. svarer til −1. Forskellen betyder noget, hver gang man lægger år sammen hen over Kristi fødsel.

Historisk årstalAstronomisk årstal
2 f.Kr.−1
1 f.Kr.0
1 e.Kr.1
2 e.Kr.2

f.Kr., e.Kr. og de neutrale former

To forkortelser deler tidslinjen ved begyndelsen af tidsregningen. f.Kr. står for "før Kristus" og bruges om årene inden, mens e.Kr. står for "efter Kristus" og bruges om årene efter. I praksis udelader man ofte e.Kr., fordi et årstal uden tilføjelse næsten altid menes efter tidsregningens start.

Ved siden af de kristne former bruger leksika og lærebøger i stigende grad de religiøst neutrale varianter. f.v.t. betyder "før vor tidsregning" og e.v.t. "efter vor tidsregning". De dækker nøjagtig de samme år som f.Kr. og e.Kr., men nævner ikke Kristus direkte. Lex, Danmarks nationalleksikon, skriver således år 1 f.Kr. som "år 1 fvt." side om side med den kristne form.

Passer årstallet med Jesu fødsel?

Ikke helt. Dionysius placerede begyndelsen omkring Kristi fødsel, men hans beregning ramte et par år ved siden af. Ifølge Matthæusevangeliet blev Jesus født, mens Herodes den Store var konge, og han døde i 4 f.Kr. Derfor lægger de fleste forskere fødslen nogle år før den tidsregning, der skulle markere den.

Det ændrer intet ved tallet på kalenderen. Årstallet er en aftale, ikke en måling: når vi siger 2026, mener vi 2026 år efter det nulpunkt, Dionysius fastlagde, uanset hvornår den historiske person faktisk blev født. Pointen er værd at huske, før man regner Jesu fødsel som en præcis astronomisk begivenhed.

Andre kalendere tæller anderledes

Den kristne tidsregning er den mest udbredte, men den er ikke den eneste. Den muslimske kalender tæller fra Muhammeds udvandring til Medina i 622 og kører på måneår, der er omkring elleve dage kortere end solåret. Derfor følger dens årstal ikke det gregorianske: mens vi skriver 2026, er den islamiske kalender nået op i 1440'erne. Den jødiske kalender tæller fra en traditionel skabelsesdato og ligger i 5700'erne.

Det betyder, at spørgsmålet "hvilket år er vi i" afhænger af, hvilken kalender man spørger om. I Danmark og det meste af verden er svaret 2026, fordi vi regner efter den gregorianske kalender. De andre tal eksisterer parallelt og bruges i religiøse og kulturelle sammenhænge. Den islamiske månekalenders opbygning forklarer, hvorfor dens måneder vandrer gennem solåret.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilket år er vi i lige nu? I 2026, og fra den 1. januar i år 2027. Tallet følger den gregorianske kalender og skifter ved årsskiftet.

Hvorfor begynder årstallet ved Kristi fødsel? Fordi munken Dionysius Exiguus i 525 valgte det som udgangspunkt for sine påskeberegninger, og fordi systemet senere blev udbredt i hele Europa.

Findes der et år 0? Ikke i den almindelige historiske tælling, hvor 1 f.Kr. efterfølges direkte af 1 e.Kr. Astronomer bruger derimod et år 0 og negative årstal i deres beregninger.

Hvad er forskellen på e.Kr. og e.v.t.? Ingen, hvad angår årene. e.Kr. betyder "efter Kristus" og e.v.t. "efter vor tidsregning". De to forkortelser dækker de samme årstal, men e.v.t. nævner ikke Kristus.

Hvornår blev Jesus født ifølge forskerne? Sandsynligvis nogle år før tidsregningens start, da kong Herodes, som evangeliet nævner, døde allerede i 4 f.Kr.

Hovedpointer

  • Lige nu er vi i år 2026, og tallet skifter til 2027 ved årsskiftet.
  • Årstallet tælles fra begyndelsen af den kristne tidsregning, som Dionysius Exiguus lagde fast i 525 og Beda udbredte i 700-tallet.
  • Der er intet år 0 i den historiske tælling: 1 f.Kr. efterfølges af 1 e.Kr., mens astronomer bruger et år 0 og negative tal.
  • f.Kr. og e.Kr. betyder "før" og "efter Kristus"; f.v.t. og e.v.t. er neutrale former for de samme år.
  • Tallet er en aftale: Jesus blev sandsynligvis født før år 1, og andre kalendere som den muslimske og den jødiske tæller helt andre årstal.
  • Dagens dato med årstal og ugedag finder du i kalenderen.

Hav kalenderen i lommen

Åbn på mobilen