Århundrede og årti: hvad de er, og hvornår de begynder

Et århundrede er 100 kalenderår, og et årti er 10 kalenderår. Begge ord bygger på det samme led: år. Alligevel driller de, så snart man skal sige, hvornår et nyt af dem begynder. Det korte svar er, at det 20. århundrede løb fra 1901 til og med 2000, mens vi i daglig tale kalder årene 1900 til 1999 for 1900-tallet. Herunder får du tællereglen bag begge dele, en tabel over århundrederne, og forklaringen på, hvorfor årtierne hedder halvfemserne og nullerne.

Hvad er et århundrede, og hvad er et årti?

Et århundrede er et tidsrum på 100 kalenderår, og et årti et tidsrum på 10 år. Ordene er gennemsigtige sammensætninger: år plus hundrede, år plus ti. Et århundrede rummer altså ti årtier, og et årti rummer ti år.

Skalaen fortsætter i begge retninger. Ti århundreder giver et årtusinde på 1000 år, og går man den anden vej, deler vi året op i måneder, uger og dage. Selve grundenheden er året, det tidsrum Jorden bruger på ét omløb om Solen, og som skudåret holder på plads med en ekstra dag hvert fjerde år.

I skrift møder du ofte de store tidsrum som ordenstal: det 19., 20. og 21. århundrede. Formen «det 20. århundrede» er den præcise, mens «1900-tallet» er den bekvemme hverdagsform. De to betegnelser dækker næsten det samme, men ikke helt, og netop den forskel er kilden til de fleste misforståelser.

Sådan tæller man århundreder

Vores årstal begynder ved år 1, ikke ved år 0. Der findes intet år 0 i den kalender, vi bruger: efter år 1 før vores tidsregning følger år 1 efter. Det lyder som en teknisk detalje, men det er forklaringen på, hvorfor århundrederne forskyder sig med ét år i forhold til, hvad man umiddelbart forventer.

Konsekvensen er enkel, når man først ser den. Det første århundrede bestod af årene 1 til og med 100. Det andet løb fra 101 til 200, og sådan fortsætter rækken. Ifølge Lex, Danmarks nationalleksikon, betyder det, at det 20. århundrede gik fra 1901 til og med 2000. Et århundrede begynder derfor i et år, der ender på 01, og slutter i et år, der er deleligt med 100.

Et par eksempler gør reglen konkret. Året 2000 hører til det 20. århundrede, ikke det 21., selvom tallet begynder med et 2. Og år 1900 var det sidste år i det 19. århundrede, ikke det første i det 20. Netop de to skæringspunkter er dem, folk oftest tager fejl af.

Reglen gælder også opad. Det 21. århundrede begyndte 1. januar 2001 og slutter 31. december 2100. Vil du regne selv, kan du tage århundredets nummer, gange med 100 og trække 99 fra for at finde startåret: 21 gange 100 er 2100, minus 99 giver 2001.

1900-tallet eller det 20. århundrede?

Her skiller sproget sig fra tællereglen. I daglig tale samler danskerne årene efter det fælles hundredtal: 1900-tallet er årene fra 1900 til 1999, altså alle de år, hvis tal begynder med 19. Det er praktisk og let at overskue, men det rammer et år ved siden af det officielle århundrede.

Forskellen er kun ét år i hver ende, men den er reel. Det 20. århundrede startede i 1901, mens 1900-tallet startede i 1900. Og hvor århundredet sluttede i 2000, sluttede 1900-tallet allerede i 1999. Tabellen herunder viser forskydningen for de tre århundreder, der er tættest på os:

Begge former er gangbare, så længe man ved, hvilken man bruger. Skriver du en historisk tekst med årstal, er «det 20. århundrede» det præcise valg. Fortæller du løst om årenes stemning, gør «1900-tallet» samme nytte og lyder mere naturligt.

Hvad hedder årtierne?

Årtierne får deres kaldenavne efter tierne i årstallet. Årene 1990 til 1999 er 1990'erne, i tale oftest halvfemserne, og 1980'erne bliver til firserne. Her løber årtiet fra et år, der ender på 0, til et år, der ender på 9. Det er altså den modsatte forskydning af den strenge århundrederegel, og det er derfor de to systemer virker som om de modsiger hinanden.

Det første årti i et nyt hundredtal er sværere at navngive, fordi tallet begynder med nul. Om årene 2000 til 2009 skriver Dansk Sprognævn, at der ikke er nogen fast form, men at nullerne er den korte betegnelse, de fleste greb til. Årtiet 2010 til 2019 er tilsvarende blevet til tierne, og 2020 til 2029 følger som tyverne.

Der findes ingen myndighed, der fastsætter disse kaldenavne. De opstår i sproget og sætter sig, når nok mennesker bruger dem, præcis som halvfemserne gjorde i sin tid.

Almindelige misforståelser

Den mest udbredte misforståelse handler om årtusindet. Da klokken slog midnat nytårsaften 1999, fejrede store dele af verden overgangen til det nye årtusinde. Efter den strenge tælleregel begyndte det tredje årtusinde og det 21. århundrede dog først 1. januar 2001, fordi det første årtusinde bestod af årene 1 til 1000. Fejringen fulgte det runde tal 2000, mens matematikken fulgte reglen om, at der ikke findes noget år 0.

En anden fejl er at sætte lighedstegn mellem 1900-tallet og det 20. århundrede. Som tabellen ovenfor viser, forskyder de sig med ét år i hver ende. Hvis en tekst blander de to, kan et årstal som 1900 ende med at blive henført til det forkerte århundrede.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange år er der i et århundrede? Præcis 100 kalenderår. Et århundrede rummer desuden ti årtier.

Hvornår begyndte det 21. århundrede? Efter tællereglen 1. januar 2001, da det 20. århundrede sluttede med år 2000. Selve årtusindfesten holdt de fleste dog nytårsaften 1999.

Hvad er forskellen på 1900-tallet og det 20. århundrede? 1900-tallet er årene 1900 til 1999. Det 20. århundrede er årene 1901 til 2000. De forskyder sig med ét år, fordi vores årstal begynder ved 1 og ikke ved 0.

Hvad hedder årtiet fra 2000 til 2009? Dansk Sprognævn peger på nullerne som den korte betegnelse. Der er ikke fastsat nogen officiel form.

Hvor mange årtier er der i et århundrede? Ti. Hvert årti dækker 10 år, og ti årtier fylder tilsammen de 100 år.

Hovedpointer

• Et århundrede er 100 år, og et årti er 10 år; ti årtier udgør ét århundrede.
• Efter tællereglen løber det 20. århundrede fra 1901 til 2000, fordi kalenderen begynder ved år 1 uden noget år 0.
• I daglig tale betyder 1900-tallet årene 1900 til 1999, altså ét år forskudt fra det officielle århundrede.
• Årtierne får kaldenavne efter tierne: halvfemserne dækker 1990 til 1999, nullerne dækker 2000 til 2009.
• Det tredje årtusinde begyndte strengt taget 1. januar 2001, selvom fejringen fulgte det runde årstal 2000.
• Vil du se, hvilken ugedag et bestemt årstal falder på, kan du slå datoen op i den danske kalender.