Ramadan: hvornår det er, og hvorfor datoen flytter sig

Hvornår er ramadan? Den næste fastemåned ventes at begynde mandag den 8. februar 2027. Datoen er ikke officiel, før nymånen er set, men de astronomiske beregninger peger på den 8. februar. Ramadan rykker omkring elleve dage tidligere for hvert år, der går, fordi den følger en ren månekalender. Her er de forventede datoer frem til 2033, forklaringen på hvorfor måneden vandrer gennem året, og hvordan den første fastedag bliver fastlagt.

Hvad er ramadan?

Ramadan er ifølge Den Store Danske »den niende måned, fastemåneden« i den islamiske kalender. At faste er en af islams fem søjler, og i løbet af måneden afstår voksne muslimer fra mad, drikke og rygning fra daggry til solnedgang. Efter solnedgang brydes fasten med måltidet iftar, der ofte begynder med en dadel og vand.

Måneden har et religiøst omdrejningspunkt ud over selve fasten. Koranen blev ifølge traditionen åbenbaret for Muhammed i ramadan, og natten til den 27. regnes af de fleste som årets helligste, Laylat al-Qadr. Fasten slutter med festen eid al-fitr på den første dag i den efterfølgende måned, shawwal. Islam er den næststørste religion i Danmark, så måneden sætter sit præg på mange danske hjem hvert år.

Hvornår er ramadan? Forventede datoer 2027-2033

Ramadan har ingen fast plads i vores kalender. Måneden begynder morgenen efter, at nymånen er blevet set, og den varer 29 eller 30 dage. Tabellen viser den forventede første fastedag efter astronomisk beregning. Den bekræftede dato kan ligge en dag til hver side, fordi den afhænger af månesynet.

Læg mærke til 2030. Fordi måneden hele tiden rykker tidligere, kan to ramadaner falde i samme kalenderår: en i januar og en igen sidst i december. Eid al-fitr efter ramadan 2027 ventes at ligge omkring den 9.–10. marts, afhængigt af om måneden får 29 eller 30 dage.

Derfor flytter ramadan sig hvert år

Den islamiske kalender er en ren månekalender. Tolv månemåneder på skift af 29 og 30 dage giver kun omkring 354 dage, altså elleve dage kortere end solårets 365. Kalenderen forsøger ikke at indhente de dage, og derfor skubbes alle dens måneder, ramadan medregnet, cirka elleve dage baglæns gennem den vestlige kalender hvert år.

Over tid vandrer fastemåneden hele vejen rundt gennem årstiderne. En fuld runde tager omkring 33 år, før ramadan igen rammer samme tid på året. Netop nu er måneden på vej ind i vinteren, og i begyndelsen af 2030'erne lander den i november og december.

Her adskiller den islamiske kalender sig fra de fleste andre månekalendere. Både vores egen og den kinesiske kalender retter op på de manglende dage: vi lægger en ekstra dag ind i et skudår, og den kinesiske kalender indsætter en hel skudmåned cirka hvert tredje år. Den islamiske kalender gør ingen af delene, så dens år bliver ved med at være elleve dage kortere end vores.

Sådan fastsættes den første dag

En ny måned begynder, når nymånen bliver set på himlen. Wikipedia skriver, at man konkret skal observere nymånen, før måneden kan erklæres begyndt. Derfor er den endelige dato først sikker aftenen før, når den tynde månesegl enten ses eller ikke ses.

To fremgangsmåder lever side om side. Nogle følger det klassiske månesyn og venter på en bekræftet observation, mens andre bruger astronomisk beregning af, hvornår nymånen opstår. De to metoder peger som regel på samme døgn, men ikke altid, og derfor kan ramadan begynde en dag forskudt fra ét land eller miljø til et andet. Datoerne i tabellen følger beregningen, mens de lokale moskeer melder den bekræftede dato ud, når månen er set. Du kan følge nymånerne på siderne om månens faser og nymåne.

Ramadan på danske breddegrader

Fasten løber fra daggry til solnedgang, men hvad er daggry, når sommernatten i Danmark aldrig bliver rigtig mørk? Den Store Danske definerer daggry som det øjeblik, hvor solen står 17 grader under horisonten, og det punkt nås ikke i de lyseste danske sommeruger.

Det gav et praktisk problem, da ramadan for omkring ti år siden lå om sommeren. Midt på sommeren kan tiden mellem solnedgang og solopgang være kortere end fem timer. Så bliver vinduet til at spise meget kort. Nogle løser det ved at følge soltiderne fra det nærmeste sted, hvor dag og nat kan skelnes, og andre følger tiderne i Mekka eller Medina. I de kommende år er spørgsmålet mindre presserende, for fra 2027 og frem ligger ramadan om vinteren, hvor de danske dage er korte, og fasten dermed også.

Almindelige misforståelser

Ramadan ligger ikke altid om foråret. Mange husker måneden fra et bestemt tidspunkt på året, men fordi den rykker elleve dage hvert år, flytter den sig gennem alle årstider i løbet af et par årtier. Den, der regner med »omkring påske«, rammer kun rigtigt nogle få år ad gangen.

Datoen er heller ikke den samme i hele verden. Da starten afhænger af, hvor og hvornår nymånen ses, kan to lande begynde ramadan på hver sin dag. Et par dages forskel mellem forskellige miljøer er helt normalt.

Endelig er eid al-fitr ikke en del af selve fasten. Festen markerer, at ramadan er forbi, og ligger dagen efter den sidste fastedag, på den første dag i måneden shawwal.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår er ramadan 2027? Ramadan 2027 ventes at begynde mandag den 8. februar. Den bekræftede dato afgøres af månesynet aftenen før og kan variere med en dag.

Hvorfor flytter ramadan sig hvert år? Fordi den islamiske kalender er en månekalender på kun 354 dage, elleve dage kortere end solåret. Alle måneder, ramadan medregnet, rykker derfor cirka elleve dage tidligere for hvert år.

Hvornår er eid al-fitr 2027? Festen ventes omkring den 9.–10. marts 2027, på den første dag i måneden shawwal. Det præcise tidspunkt følger af, om ramadan får 29 eller 30 dage.

Er ramadan en fridag i Danmark? Nej. Ramadan og eid al-fitr er ikke danske helligdage og giver ikke fri fra arbejde. De officielle fridage finder du i oversigten over danske helligdage.

Hvor længe varer ramadan? 29 eller 30 dage, alt efter hvornår den næste nymåne ses. Måneden slutter, når shawwal begynder.

Hovedpointer

• Ramadan 2027 ventes at begynde mandag den 8. februar, men den endelige dato afhænger af månesynet.
• Måneden rykker cirka elleve dage tidligere hvert år, fordi den islamiske kalender kun har 354 dage.
• To ramadaner kan falde i samme kalenderår, næste gang i 2030 med en start i januar og en i december.
• Den første dag fastsættes ved nymåne, enten ved observation eller ved astronomisk beregning, så datoen kan variere en dag mellem lande.
• Fra 2027 ligger ramadan om vinteren, hvor de korte danske dage gør fasten kortere end i de somre, måneden tidligere ramte.

Vil du have månefaser, helligdage og mærkedage samlet ét sted? Dansk Kalender beregner det hele for hvert år.