Kinesisk nytår: hvornår det er, og hvordan datoen beregnes

Hvornår er kinesisk nytår? Den næste falder lørdag den 6. februar 2027 og indleder Ildens Geds år. Datoen springer rundt i den vestlige kalender, fordi den følger en måne-sol-kalender og ikke vores egen. Reglen er, at nytåret ligger på den anden nymåne efter vintersolhvervet, så det altid rammer et sted mellem den 21. januar og den 20. februar. Her er datoerne frem til 2033 og forklaringen på, hvorfor de flytter sig.

Hvad er kinesisk nytår?

Kinesisk nytår er ifølge Den Store Danske den vigtigste traditionelle kinesiske højtid. På kinesisk hedder festen chūnjié, altså forårsfestival, og den kaldes også månenytår. Den markerer overgangen til et nyt år i den kinesiske kalender og fejres af folk med kinesisk baggrund mange steder i verden.

Festen strækker sig langt ud over selve nytårsdagen. Den varer femten dage: den begynder på den første dag i den første måned i den kinesiske kalender og slutter med lanternefestivalen på den femtende dag. For en dansker minder samlingen om julen. Familien mødes, huset gøres rent, og der spises stort, men tidspunktet er bundet til månen i stedet for en fast dato i december.

Hvornår er kinesisk nytår? Datoer 2027-2033

Selve reglen er kort: nytåret falder på den anden nymåne efter vintersolhvervet den 21. december. Derfor kan datoen aldrig ligge før den 21. januar eller efter den 20. februar. Hvilken af de to måneder den rammer, skifter fra år til år, alt efter hvornår nymånerne lander.

Datoerne er beregnet efter månefaserne, som du kan følge på siden om månens faser. Læg mærke til, at 2028 og 2031 ligger allerede i januar, mens 2029 først kommer den 13. februar. Det er ikke tilfældigt rod, men et resultat af, hvor nymånen og vintersolhvervet falder i forhold til hinanden det enkelte år.

Sådan fungerer den kinesiske kalender

Den kinesiske kalender er en lunisolarkalender. Den forsøger at holde årene på linje med solåret og samtidig lade månederne følge Månen. Hver måned begynder på dagen for nymåne, så en måned varer 29 eller 30 dage, indtil den næste nymåne indleder en ny.

Tolv sådanne månemåneder giver kun omkring 354 dage, altså elleve dage kortere end solåret. Uden en korrektion ville nytåret langsomt vandre hen over årstiderne, ligesom den muslimske kalender gør. Løsningen er en skudmåned: cirka hvert tredje år indsættes en trettende måned, der bærer samme navn som den foregående. På den måde hentes de manglende dage ind, og festen bliver ved med at ligge sidst på vinteren. Det er samme grundproblem, som vores egen kalender løser med et skudår, bare med en hel måned i stedet for en enkelt dag.

Kalenderen deler også solåret op i 24 soltermer, som markerer solens gang og bruges til at bestemme, hvornår skudmåneden skal lægges ind. Vintersolhvervet er en af dem, og det er netop dét punkt, nytårsreglen tager udgangspunkt i.

De 12 dyr og de 5 elementer

Hvert kinesisk år får navn efter et dyr fra dyrekredsen. Rækkefølgen er fast: rotte, okse, tiger, kanin, drage, slange, hest, ged, abe, hane, hund og gris. Efter tolv år starter listen forfra. 2026 er Hestens år, så 2027 bliver Gedens.

Oven i de tolv dyr løber fem elementer: træ, ild, jord, metal og vand. Elementet skifter langsommere end dyret, og kombinationen af de to er det, der giver et år sin fulde betegnelse. 2026 og 2027 hører begge til ild, så vi går fra Ildens Hest til Ildens Ged, hvorefter jord tager over i 2028.

Systemet er en talkombination, ikke en spådom. Bag dyrene og elementerne ligger ti himmelske stammer og tolv jordiske grene, som parres to og to. Femten gange tolv går ikke op, men fem elementer gange tolv dyr giver 60 mulige kombinationer. Derfor tager det 60 år, før præcis samme år vender tilbage. En dansker, der fyldte 60 i 2026, blev altså født i det forrige Ildens Heste-år i 1966.

Fra kejserkalender til forårsfest

Månekalenderen styrede engang alt i Kina, men den mistede sin plads som landets officielle kalender i begyndelsen af det 20. århundrede. Den gregorianske kalender, som vi også bruger i Danmark, overtog hverdagen og myndighedernes datoer. Månekalenderen blev ikke afskaffet, men henvist til de traditionelle helligdage, og det er den, der stadig bestemmer, hvornår nytåret og lanternefestivalen ligger.

Skikkene omkring festen er ældre end selve kalenderstriden. Den røde farve og fyrværkeriet stammer ifølge legenden fra uhyret Nian. Wikipedia gengiver historien: Nian var et væsen, der lydløst kom ind i folks huse, men kineserne lærte, at Nian var bange for højlydt støj og farven rød, og skræmte det væk med eksplosioner, fyrværkeri og meget rødt indendørs. Derfor er nytåret i dag et hav af røde lanterner og knald. Børn får røde konvolutter med penge i, et symbol på held for det kommende år.

Almindelige misforståelser

Kinesisk nytår er ikke altid i februar. Fordi datoen kan ligge helt tilbage til den 21. januar, falder flere af de kommende år i januar, blandt andet 2028 og 2031. Den, der planlægger efter »slutningen af februar«, rammer ofte forkert.

Dyrekredsen er heller ikke et horoskop. De tolv dyr er en måde at navngive årene på i en fast cyklus, på samme måde som vi nummererer vores år. Det siger noget om, hvilket år du er født i, ikke om, hvad der skal ske med dig.

Endelig er festen ikke kun kinesisk. Den samme nymåne fejres som nytår i blandt andet Vietnam, hvor den hedder Tết, og i Korea under navnet Seollal. Datoen er den samme, men skikke og navne er forskellige.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår er kinesisk nytår 2027? Lørdag den 6. februar 2027. Året får navn efter Geden og hører til elementet ild, så det kaldes Ildens Geds år.

Hvorfor skifter datoen hvert år? Fordi den følger en måne-sol-kalender. Nytåret ligger på den anden nymåne efter vintersolhvervet, og da nymånerne ikke rammer samme dato som solåret, flytter festen sig mellem den 21. januar og den 20. februar.

Hvilket dyr er 2027? Geden. 2026 er Hestens år, og geden står nummer otte i dyrekredsen, lige efter hesten.

Er kinesisk nytår en fridag i Danmark? Nej. Kinesisk nytår er ikke en dansk helligdag og giver ikke fri fra arbejde. De officielle fridage finder du i oversigten over danske helligdage.

Hvor længe varer kinesisk nytår? Femten dage. Det begynder på nytårsdagen og slutter med lanternefestivalen på den femtende dag.

Hovedpointer

• Kinesisk nytår 2027 er lørdag den 6. februar og indleder Ildens Geds år.
• Datoen ligger altid mellem 21. januar og 20. februar, fordi den falder på den anden nymåne efter vintersolhvervet.
• Den kinesiske kalender er lunisolær. Månederne følger nymånen, og en skudmåned hvert tredje år holder årene på linje med solen.
• 60-års-cyklussen kommer fra 12 dyr og 5 elementer. Først efter 60 år vender samme kombination tilbage.
• Dyrekredsen er en kalenderfunktion, ikke en spådom. Dyret navngiver året, ikke din fremtid.

Vil du have både månefaser, helligdage og mærkedage samlet ét sted? Dansk Kalender beregner det hele for hvert år.