Lillejuleaften

Dagen før juleaften

Lillejuleaften falder hvert år den 23. december, dagen og aftenen før selve juleaften den 24. december. Navnet siger det selv: det er den lille optakt til den store aften. I folkelig forstand regnes lillejuleaften samtidig som julens begyndelse, og den folkelige juletid strækker sig herfra og frem til 2. juledag den 26. december. Datoen ligger fast uanset ugedag, og for mange danskere er den 23. december den dag, hvor de sidste forberedelser bliver klaret, og hvor julestemningen for alvor melder sig i hjemmet. Lillejuleaften er ikke en fridag, men en almindelig hverdag, der alligevel har sit eget navn og sin egen plads i optakten til jul.

En folkelig dag uden kirkelig betydning

I modsætning til de store julehelligdage har lillejuleaften ingen plads i kirkeåret. Dagen har ikke noget med kirken at gøre og er hverken en helligdag eller en festdag i kirkelig forstand. Til gengæld har den haft en vigtig rolle i de danske hjem som en folkelig mærkedag. Traditionelt har lillejuleaften været brugt til at fejre, at man havde gjort forberedelserne til juledagene færdige, og at familien nu kunne se frem mod selve højtiden. Det er altså en dag, der lever i skikken og i hjemmet snarere end i kirken, og det er en del af forklaringen på, at den har kunnet ændre sig så meget gennem tiden uden at miste sit navn.

Husets travleste aften

Historisk var den 23. december husets mest uordentlige og travle dag. Især på landet skulle alle de store forberedelser stå færdige til lillejuleaften: slagtning, bagning, lysstøbning og en grundig rengøring, ligesom den personlige hygiejne skulle være på plads, inden julen begyndte. Lillejuleaften var dermed den sidste rigtige arbejdsaften før helligdagene, hvor der blev knoklet for at nå det hele. Mindet om den travlhed lever videre i et gammelt dansk udtryk om et rodet hjem: "Her ser ud som lillejuleaften." Vendingen bruges stadig, når et hus er vendt på hovedet, og den peger direkte tilbage på de hektiske timer, hvor alt skulle gøres klar på én gang, før der kunne holdes jul.

Børnenes kagerundfart

Op gennem 1900-tallet kunne de fleste danske børn et lille vers om kage, der ikke måtte være tør, og det brugte de, når de gik på kagerundfart på lillejuleaften. Børnene gik fra hus til hus hos familie, venner og naboer og fik til gengæld friskbagte småkager som vaniljekranse, jødekager, klejner og pebernødder. Det var en folkelig skik, der mindede om de runder, børn ellers går på andre mærkedage i løbet af året. I dag er kagetraditionen så godt som forsvundet, og de færreste børn går længere fra dør til dør efter kager den 23. december. Skikken er et eksempel på, hvordan lillejuleaftens indhold har skiftet karakter, selv om dagen stadig markeres.

Sådan markeres lillejuleaften i dag

I dag bruges lillejuleaften først og fremmest til at gøre klar til den store dag. Hvor man før i tiden bagte små kager, er det nu oftere gaver, der bliver købt og pakket ind den 23. december. Mange familier koger risengrød på lillejuleaften, både for at spise den med kanel og smør og for at lave grøden, der dagen efter bliver til risalamande som juledessert. For en del danskere er det også på lillejuleaften, at juletræet bliver hentet ind og pyntet, så det står klar til juleaften. Aftenen er blevet en hyggelig forberedelsesdag, hvor familien samles om de sidste gøremål, ofte med æbleskiver og gløgg, mens julestemningen får lov at brede sig i hjemmet.

Overtroen om at bære julen ud

Til lillejuleaften knytter sig en gammel folkelig overtro om gæstfrihed. Fra lillejuleaften og helt frem til helligtrekonger skal man altid byde sine gæster noget, når de kommer på besøg. Gør man ikke det, siger den gamle tro, at gæsterne "bærer julen ud", når de går, og dermed tager glæden og lykken med sig ud af huset. Derfor har det været vigtigt, at der altid var noget at byde på, så længe julen stod på, og at ingen forlod hjemmet uden at have fået lidt at spise eller drikke. Overtroen viser, hvordan lillejuleaften ikke kun var en praktisk forberedelsesdag, men også var omgærdet af forestillinger om held og uheld i den vigtige juletid.

Hvornår falder dagen

Fast dato: Lillejuleaften falder altid den 23. december, aftenen før juleaften den 24. december. Datoen ligger fast uanset ugedag, og dagen er hverken en fri- eller flagdag i Danmark.

Relaterede dage

• Luciadag
• Helligtrekonger