Genforeningsdag

Hvad Genforeningsdag markerer

Genforeningsdag den 15. juni mindes, at Sønderjylland i 1920 igen blev en del af Danmark. Den dag overtog den danske stat formelt suveræniteten over Nordslesvig, og landsdelen blev efter knap seks årtier atter dansk. Omkring 160.000 mennesker, der havde levet under tysk styre siden 1864, blev på den måde danske statsborgere. Dagen står som et af de stærkeste samlingspunkter i nyere dansk historie og fejres som en national mærkedag, hvor mange flager. Genforeningen var resultatet af folkeafstemninger og ikke af krig, og netop det fredelige forløb har gjort dagen til et symbol på folkeligt sammenhold og på retten til selv at bestemme, hvilket land man vil høre til. I Sønderjylland har 15. juni en særlig vægt, fordi det var her, genforeningen for alvor blev mærket i hverdagen.

1864 og tabet af Sønderjylland

Baggrunden for genforeningen ligger i nederlaget i 1864. Efter den anden slesvigske krig måtte Danmark afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg til Preussen, og den nye grænse kom til at gå syd for Kolding. Dermed havnede en stor dansksindet befolkning i Nordslesvig på den forkerte side af grænsen. I de følgende årtier oplevede de en bevidst fortyskningspolitik, hvor det danske sprog blev presset i skole og forvaltning. Alligevel holdt mange fast i deres danske sindelag gennem foreninger, forsamlingshuse og fællessang. Mindet om 1864 og håbet om en dag at vende tilbage til Danmark blev en grundfortælling i landsdelen og holdt forventningen om en genforening i live helt frem til, at en ny verdensorden efter Første Verdenskrig gjorde den mulig.

Versailles og afstemningerne i 1920

Muligheden for en genforening opstod, da Tyskland tabte Første Verdenskrig. Versaillesfreden, der blev underskrevet den 28. juni 1919, fastlagde, at grænsen skulle afgøres ved folkeafstemninger efter princippet om national selvbestemmelse. Slesvig blev delt i to afstemningszoner. I zone 1, Nordslesvig, stemte omkring 75 procent for Danmark ved afstemningen den 10. februar 1920. I zone 2, Mellemslesvig med byen Flensborg, faldt resultatet anderledes ud ved afstemningen den 14. marts 1920, hvor omkring 80 procent stemte for at forblive tyske, og i Flensborg var den danske stemmeandel kun cirka en fjerdedel. På det grundlag blev en ny grænse trukket, så Nordslesvig kom til Danmark, mens Mellemslesvig og Flensborg blev syd for grænsen. Den grænse ligger stort set fast den dag i dag.

Den formelle genforening og kongens ridt

Selve genforeningen blev gennemført i sommeren 1920. Den 15. juni overtog Danmark formelt suveræniteten, og kort efter satte en række store folkefester punktum for forløbet. Christian X underskrev indlemmelsesloven den 9. juli, og dagen efter, den 10. juli 1920, red kongen på en hvid hest over den gamle grænse ved Christiansfeld. Undervejs løftede han ifølge den berømte fortælling en lille pige op på hesten, et billede der siden er blevet et af de mest gengivne symboler på genforeningen. Den 11. juli samlede en stor folkefest på Dybbøl Banke omkring 50.000 mennesker. Dybbøl var ikke tilfældigt valgt, for stedet var tæt knyttet til nederlaget i 1864, og festen her gjorde genforeningen til en synlig afslutning på det tab, landsdelen havde båret i mere end et halvt århundrede.

Sangene og genforeningsstenene

Genforeningen har sat dybe spor i den danske sangskat. Sangen "Det haver så nyligen regnet", skrevet af læreren Johan Ottosen i 1890, blev allerede før genforeningen en sønderjysk kampsang og synges stadig ved markeringer af dagen. Forfatteren Henrik Pontoppidan skrev i 1918 "Det lyder som et eventyr", der ligeledes hører til genforeningens faste sange. Rundt om i landet blev der i årene efter 1920 rejst mange genforeningssten, ofte med indskrifter og årstal, som mindesmærker for begivenheden. Stenene står i dag i byer, ved kirker og langs veje og er et af de mest udbredte fysiske spor af genforeningen. Sammen med sangene holder de mindet levende og gør 15. juni til en dag, hvor både ord og sten fortæller om landsdelens vej tilbage til Danmark.

Genforeningsdag i dag

Genforeningsdag markeres fortsat med flagning, gudstjenester og mindehøjtideligheder, særligt i de sønderjyske byer og ved Dybbøl. Dagen er ikke en officiel fridag, men den har en stærk lokal forankring og bruges også til at fortælle nye generationer om grænselandets historie. I 2020 blev 100-året for genforeningen fejret bredt i hele landet med udstillinger, koncerter og blandt andet en stor satsning fra DR. Samtidig peger dagen fremad, for grænselandet er stadig et levende mødested mellem dansk og tysk. Der bor i dag et dansksindet mindretal syd for grænsen og et tysksindet mindretal nord for den, og mindretallenes vilkår fremhæves ofte som et eksempel på fredelig sameksistens. Genforeningsdag er derfor både en fejring af en historisk sejr og en påmindelse om, at grænser og tilhørsforhold kan afgøres med stemmesedler frem for våben.

Hvornår falder dagen

Fast dato: Genforeningsdag falder altid den 15. juni, årsdagen for at Sønderjylland i 1920 formelt kom under dansk styre igen. Det er ikke en officiel fridag, men dagen markeres med flagning og mindehøjtideligheder, særligt i Sønderjylland.

Relaterede dage

• Befrielsesaften
• Flagdag for Danmarks udsendte
• 1. maj