1. maj

Arbejdernes internationale kampdag

1. maj er arbejdernes internationale kampdag og falder hvert år på den faste dato 1. maj. Dagen blev vedtaget på en international arbejderkongres i Paris i 1889, hvor de fremmødte arbejderpartier besluttede at holde fælles demonstrationer i alle lande den 1. maj 1890. Det samlende krav var en otte timers arbejdsdag, der skulle erstatte datidens meget lange arbejdstider. Siden er 1. maj blevet en fast mærkedag i den danske arbejderbevægelse, hvor fagforeninger og arbejderpartier hvert år samles til møder, taler og demonstrationer. Dagen er ikke en officiel helligdag, men har alligevel haft stor betydning i Danmark i mere end hundrede år.

Den første 1. maj på Nørre Fælled i 1890

Den første danske 1. maj blev holdt i København i 1890 på Nørre Fælled, det område der i dag er Fælledparken. Myndighederne frygtede uro og havde forbudt optog i gaderne, og store politistyrker blev sat ind, mens hær og flåde holdtes i beredskab. Mødet måtte kun finde sted mellem klokken 15 og 18. Både private og offentlige arbejdsgivere havde truet deltagerne med fyring, men anslået mellem 30.000 og 50.000 mennesker mødte alligevel op, og dagen forløb helt fredeligt. Også i flere provinsbyer som Aalborg, Aarhus, Odense og Helsingør blev der holdt friluftsmøder. Den fredelige og velbesøgte premiere blev udgangspunktet for en tradition, der har holdt ved siden.

Kravet om otte timers arbejdsdag

Kernen i den første 1. maj var kravet om en kortere arbejdsdag, samlet i parolen om otte timers arbejde, otte timers frihed og otte timers hvile. I slutningen af 1800-tallet var arbejdsdagene meget lange, og kravet om otte timers arbejde blev arbejderbevægelsens vigtigste mærkesag. Det tog dog årtier at nå målet i Danmark. Først med den overenskomst, der trådte i kraft 1. januar 1920, blev en 48 timers arbejdsuge og dermed reelt en otte timers arbejdsdag almindelig på store dele af det danske arbejdsmarked. 1. maj var med til at holde kravet i live gennem de mange år, det tog at få det igennem.

Fra Nørre Fælled til Fælledparken

1. maj-mødet i København flyttede flere gange i begyndelsen, før det fandt sin faste plads. Fra Nørre Fælled rykkede demonstrationen til Søndermarken i årene 1902 til 1905 og derefter til Rosenborg Have fra 1905 til 1913. I 1913 kunne arbejderne tage den nyanlagte Fælledpark i brug, og siden har parken været det centrale samlingssted for 1. maj i hovedstaden. Undervejs udviklede dagen sig også indholdsmæssigt. Ved mødet i 1899 deltog omkring 50.000 mennesker, og for første gang talte kvindelige talere fra talerstolen, hvilket markerede et vigtigt skridt for kvindernes plads i arbejderbevægelsen.

Faner, taler og morgenkaffe

1. maj har sin helt egen form med røde faner, brandtaler, arbejdersange og morgenkaffe i Fælledparken. Fagforeninger og arbejderpartier møder op med deres faner, og fra talerstolen taler politikere og faglige ledere om emner som demokrati og et bedre arbejdsmiljø. Selv om de store taler sjældent skaber overskrifter, er selve forsamlingen og fællesskabet en fast del af dagen. Arrangementet i Fælledparken har siden 1913 været det største i landet, og fra 1987 blev det et samlet fagligt arrangement med opbakning fra flere partier. Men 1. maj markeres ikke kun i København. Også ude i de lokale fagforeningsafdelinger samles man, synger, drikker en kop kaffe, og nogle steder hejses flaget.

Er 1. maj en fridag i Danmark?

1. maj er ikke en officiel helligdag eller flagdag i Danmark, og dagen står ikke i rækken af lovbestemte fridage. Alligevel er den for mange lønmodtagere helt eller delvist en fridag, fordi det er aftalt i deres overenskomst, mens andre arbejder som normalt. Det varierer derfor fra arbejdsplads til arbejdsplads, om man har fri den 1. maj. Butikker, banker og offentlige kontorer holder som udgangspunkt åbent, men en del vælger at lukke tidligere, så de ansatte kan nå med til eftermiddagens møder og demonstrationer. Den blandede status afspejler dagens historie som en kampdag, arbejderne selv har tilkæmpet sig, snarere end en fridag, staten har indført.

Hvornår falder dagen

Fast dato: 1. maj falder altid den 1. maj uanset ugedag. Dagen er arbejdernes internationale kampdag og er hverken en officiel helligdag eller flagdag i Danmark.

Relaterede dage

• Menneskerettighedsdagen
• Verdens lærerdag