Befrielsesaften

Befrielsesaften den 4. maj mindes frihedsbudskabet i radioen i 1945, hvor danskerne tænder levende lys i vinduerne aftenen før Danmarks befrielse.

4. maj 2026

Levende lys i vinduerne den 4. maj

Befrielsesaften er aftenen den 4. maj, hvor mange danskere stiller levende lys i vinduerne til minde om, at budskabet om befrielsen lød i radioen netop den aften i 1945. Datoen ligger fast og flytter sig ikke efter ugedagen. Det er hverken en fri- eller flagdag, men en mindeaften, der falder dagen før selve befrielsesdagen den 5. maj. Skikken er enkel: et eller flere stearinlys i vindueskarmen efter mørkets frembrud. For mange familier er det blevet et fast årligt ritual, og tændte lys ses både i private hjem og hos kirker, institutioner og rådhuse rundt om i landet.

Frihedsbudskabet i radioen 4. maj 1945

Selve anledningen er aftenen den 4. maj 1945. Tyskland havde tidligere samme dag underskrevet en delkapitulation på feltmarskal Montgomerys hovedkvarter på Lüneburger Heide klokken 18.30, og den omfattede de tyske styrker i Danmark. Omkring klokken 20.36 afbrød journalisten Johannes G. Sørensen den danske radioavis fra London med beskeden om, at Montgomery i det øjeblik havde meddelt, at de tyske tropper i Danmark havde overgivet sig. Befrielsesbudskabet udløste straks glæde og jubel over hele landet. Selve kapitulationen trådte dog først i kraft den følgende morgen, den 5. maj klokken 8.00, som derfor er den officielle befrielsesdag. Mange steder reagerede folk med det samme ved at rive mørklægningsgardinerne ned og lade lyset strømme ud i gaderne efter fem års besættelse, selvom freden formelt først gjaldt næste morgen.

Hvorfor netop levende lys

Lyset i vinduerne giver kun mening på baggrund af mørket, det afløste. Under besættelsen var Danmark underlagt mørklægning, hvor vinduer skulle dækkes til om aftenen, og gadebelysning skulle slukkes, så fjendtlige fly ikke kunne bruge lysene til at orientere sig. Reglerne gjaldt aften efter aften i årevis og prægede hverdagen i alle byer. Da befrielsesbudskabet lød, blev det at lade lyset slippe ud igen et stærkt og umiddelbart billede på, at krigen og mørket var forbi. Det levende lys blev derfor symbolet frem for noget andet. At det netop blev stearinlys, hænger sammen med, at frit elektrisk lys havde været slukket eller dæmpet så længe. Flammen i vinduet samlede både glæden over friheden og mindet om dem, der mistede livet under besættelsen.

Frihedsfondens kampagne fra 1946

Selvom fortællingen ofte lyder, at lysene blev tændt spontant allerede den 4. maj 1945, var det ikke en bred, folkelig handling det år. Stearinlys havde været en mangelvare under besættelsen, så kun nogle få stillede lys frem, og skikken var endnu ikke fælles eje. Traditionen slog først igennem året efter. I maj 1946 stod Frihedsfonden bag en stor, landsdækkende kampagne, der opfordrede danskerne til at sætte levende lys i vinduerne den 4. maj. Frihedsfonden samlede oprindeligt ind til tidligere modstandsfolk og deres efterladte og solgte både lys og mærker til formålet. Kampagnerne blev gentaget år efter år frem til midten af 1950'erne og gjorde lysene i vinduet til en fast skik. Først senere, da indsamlingerne var ophørt, blev lysene frem for alt forbundet med frihed og håb.

Befrielsesaften og 5. maj i dag

I dag holdes de to dage adskilt, men sammen. Aftenen den 4. maj er befrielsesaften med lys i vinduerne, mens den 5. maj er officiel flagdag under navnet Danmarks befrielse 1945, hvor Dannebrog hejses landet over. Mange kirker holder mindegudstjenester, og der lægges kranse ved mindesmærker for faldne og henrettede modstandsfolk. Skikken med lys i vinduet har vist sig levedygtig og er blevet tolket på ny af hver generation. Under coronakrisen i foråret 2020 blev opfordringen til at tænde lys den 4. maj genoptaget som et fælles tegn på sammenhold, da andre former for samling ikke var mulige. Hver generation har lagt nye lag til skikken og sine egne grunde til at sætte lyset i vinduet, og netop derfor er den ikke stivnet til tom rutine. Det viser, hvordan en mere end 75 år gammel mindeskik stadig kan få ny betydning.

Hvornår falder dagen

Fast dato: Befrielsesaften markeres altid om aftenen den 4. maj, uanset ugedag. Det er hverken en fri- eller flagdag, men en mindeaften forud for flagdagen Danmarks befrielse den 5. maj.

Relaterede dage

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår er befrielsesaften?
Befrielsesaften er altid om aftenen den 4. maj. Det er aftenen, hvor frihedsbudskabet lød i radioen i 1945, og danskerne tænder levende lys i vinduerne. Selve befrielsesdagen er dagen efter, den 5. maj.
Hvorfor sætter danskerne lys i vinduerne den 4. maj?
Lysene mindes, at befrielsesbudskabet lød den 4. maj 1945 efter fem års besættelse og mørklægning. Da mørklægningen ophørte, blev frit lys i vinduet et stærkt symbol på frihed og på mindet om de faldne.
Hvornår blev Danmark befriet i 1945?
Befrielsesbudskabet blev læst op i radioen klokken 20.36 den 4. maj 1945. Den tyske kapitulation trådte i kraft den følgende morgen, den 5. maj klokken 8.00, som derfor er den officielle befrielsesdag.
Hvem startede traditionen med lys i vinduerne?
Traditionen slog igennem i maj 1946, da Frihedsfonden lavede en stor, landsdækkende kampagne, der opfordrede danskerne til at stille levende lys i vinduerne den 4. maj. Fonden samlede ind til modstandsfolk og deres efterladte.
Hvad er forskellen på 4. maj og 5. maj?
Den 4. maj om aftenen er befrielsesaften med lys i vinduerne. Den 5. maj er officiel flagdag under navnet Danmarks befrielse 1945, fordi den tyske kapitulation trådte i kraft den morgen klokken 8.00.

Kilder

Kilderne er eksterne; for fuldstændige oplysninger henvises til de oprindelige udgivelser.

Hav kalenderen i lommen

Åbn på mobilen