Magnus

Oprindelse

Magnus kommer af latinens magnus ('stor, mægtig'). Ordet var oprindelig et tilnavn — som i Carolus Magnus, Karl den Store — men blev fra 1000-tallet opfattet som et selvstændigt fornavn og bredte sig som kongenavn i Norden. Magnus den Gode (1024–1047), der også regerede som konge af Danmark, var blandt de tidligste nordiske bærere. Den særlige danske udvikling af navnet, Mogens, opstod af samme rod og blev i sig selv et udbredt dansk mandsnavn.

Betydning

'Den store' eller 'den mægtige' — direkte afledt af det latinske tillægsord magnus.

Kulturelle referencer

Sankt Magnus af Orkney (ca. 1075–1115) var jarl og martyr; ifølge sagaen blev han dræbt med et øksehug i hovedet, og den mægtige domkirke i Kirkwall, St Magnus Cathedral, blev rejst over hans grav. Hans liv er skildret i den oldislandske Orkneyinga saga. Blandt moderne danske bærere er politikeren Magnus Heunicke (født 1975), der som sundhedsminister 2019–2022 stod i spidsen for Danmarks håndtering af coronapandemien, og cykelrytteren Magnus Cort (født 1993), som er en af de få danskere, der har vundet etaper i alle tre Grand Tours. Navnedagen den 28. januar og 6. september er bevaret i den danske almanak.

Popularitet

Klassiker, der har oplevet markant fremgang fra 1990'erne og frem. Hører konstant til de mest brugte danske drengenavne og bevarer på én gang en historisk kongelig vægt og en moderne, kortstavet nordisk klang, der har gjort det attraktivt for nutidens forældre. Det bruges både i den fulde form og i sammensatte fornavne.

Beslægtede navne

• Magni
• Manno