Carolus

Oprindelse

Carolus er den latiniserede form af det germanske Karl, der oprindelig betød 'fri mand' eller 'kerl, voksen mand'. Formen blev brugt af lærde og i kongelige og pavelige titler over hele middelalderens og renæssancens Europa, hvor navne rutinemæssigt blev latiniseret. Til den danske almanak kom Carolus gennem mindet om Karl den Store. De danske former Carl og Karl samt Charles og koseformen Charlie hører til samme navnefamilie.

Betydning

'Fri mand' eller 'voksen mand, kerl' — afledt af det germanske karl, oprindelig en betegnelse for en fri mand af folket.

Kulturelle referencer

Karl den Store (latin Carolus Magnus, 742–814) blev juledag år 800 kronet til kejser i Rom og samlede store dele af Vesteuropa under frankisk styre; hans hof blev arnested for den karolingiske renæssance, en blomstring af lærdom og skriftkultur, og hele det frankiske kongedynasti, karolingerne, har navn efter ham. I den danske almanak bærer den 28. januar navnet Carolus til minde om Karl den Store, der døde denne dag i 814. Lærde latiniserede gennem århundreder deres Karl til Carolus i bøger og indskrifter. Den danske form Carl er båret af komponisten Carl Nielsen (1865–1931), der regnes som en af Danmarks største komponister og skrev seks symfonier, operaerne Saul og David og Maskarade samt en lang række folkekære sange.

Popularitet

Den latinske form Carolus er sjælden i moderne dansk navngivning og virker lærd og gammeldags. De danske former Carl og Karl er derimod stærke klassikere, der har været blandt de mest udbredte danske drengenavne, særligt blandt mænd født i første halvdel af 1900-tallet, og Carl har i de senere år oplevet en fornyet popularitet som dåbsnavn.

Beslægtede navne

• Carl
• Karl
• Charles
• Charlie