Karl

Oprindelse

Karl kommer af det germanske karl med grundbetydningen 'fri mand' eller 'kerl, voksen mand'. Ordet betegnede oprindelig en mand af bondestand i modsætning til en træl eller en stormand, og det udvikledes til kongenavn gennem frankerkongen Karl den Store. Derfra blev navnet båret af adskillige danske, svenske og norske konger og spredtes som almindeligt dåbsnavn i hele Norden. Af samme rod stammer den latinske form Carolus og den engelske Charles, og den danske variant Carl har levet sideløbende med Karl.

Betydning

'Fri mand' eller 'kerl, voksen mand' — afledt af det germanske karl, der oprindelig betegnede en mand af bondestand.

Kulturelle referencer

Karl den Store (742–814), Carolus Magnus, blev kronet til kejser i år 800 og lagde grunden til den karolingiske renæssance, og det er gennem hans skikkelse, at navnet fik kongelig prestige i hele Europa. Blandt danske bærere er forfatteren Karl Gjellerup (1857–1919) den mest kendte; han delte i 1917 Nobelprisen i litteratur med Henrik Pontoppidan, men skrev fra omkring 1900 fortrinsvis på tysk. Karl Bjarnhof (1898–1980) var trods sin blindhed en af Statsradiofoniens mest folkekære stemmer og forfatter; hans erindringsroman 'Stjernerne blegner' (1956) indbragte ham De Gyldne Laurbær, og han var i 1960 medstifter af Det Danske Akademi. Navnedagen den 28. januar er bevaret i den danske almanak.

Popularitet

Klassisk dansk drengenavn med solid tilstedeværelse gennem hele 1800- og 1900-tallet, hvor det hørte til de hyppigt brugte mandsnavne. Stavemåderne Karl og Carl har levet side om side, og navnet har oplevet en mild renæssance blandt nyfødte i 2010'erne, hvor korte, klassiske drengenavne igen er kommet på mode.

Beslægtede navne

• Carl
• Charles
• Karol
• Carlos