Helene

Oprindelse

Helene er en romansk og nordisk form af det græske Helénē, formentlig afledt af hēlē ('lys, solens stråle') eller af et førgræsk navneord; tolkningen er omdiskuteret. Den korte form har vundet langt større udbredelse i Danmark end den oprindelige Helena og tilhører samme navnefamilie som Helen, den franske Hélène og kortformerne Lena og Lene.

Betydning

'Den strålende' eller 'sollys' — afledt af græsk hēlē; oprindelsen er dog usikker og muligvis førgræsk.

Kulturelle referencer

Navnets ældste berømte bærer er Helena af Troja i Homers Iliaden, hvis bortførelse efter sagnet udløste Den Trojanske Krig. Den kristne udbredelse går især gennem Sankt Helena (ca. 248–328), kejser Konstantin den Stores mor, der ifølge legenden fandt Det Sande Kors i Jerusalem og blev en af kirkens mest dyrkede kvindelige helgener; et utal af kirker og kilder er viet hende. I dansk kulturhistorie bar hjemstavnsforfatteren og folkemindesamleren Helene Strange (1874–1943) fra Falster navnet; hun nedskrev flere tusinde dialektord og skrev en række slægtsromaner med stærkt kulturhistorisk præg. Skuespilleren Helene Reingaard Neumann (f. 1987) hører til en nyere generation af bærere. Festdagen den 21. maj er bevaret i den danske almanak.

Popularitet

Klassisk dansk pigenavn med solid plads i navnelisterne gennem hele 1900- og 2000-tallet. Den korte form Helene har holdt sig mere udbredt end den oprindelige Helena og har oplevet en mærkbar fremgang siden 2000'erne. Kortformerne Lene og Lena hører til de mest brugte danske kvindenavne i efterkrigstiden, hvilket vidner om navneformens brede og vedvarende appel.

Beslægtede navne

• Helena
• Hélène
• Helen
• Heli