Landsvalens efterårstræk

Landsvalens efterårstræk samler store flokke ved rørskove i sensommeren, og fuglene forlader Danmark omkring sidst i september og ind i oktober.

20. august – 20. oktober 2026

Trækkets top: 20. september

Hvornår forlader landsvalerne Danmark

Landsvalen er en sommerfugl, der bliver længe. Naturhistorisk Museum Aarhus og Naturen i Danmark beskriver, at fuglene om efteråret søger mod vinterkvarteret i det sydlige Afrika, og at de forlader landet omkring sidst i september. Trækket strækker sig ind i oktober, hvor de sidste flokke stadig ses jage lavt over marker og vand.

November-svaler hører til sjældenhederne. Dansk Ornitologisk Forening har fortalt om enkelte sene fugle, blandt andet to landsvaler, der blev set helt frem til midten af december i år 2000, men det er undtagelser, der netop gør nyheder. Normalt er hovedparten trukket væk i løbet af oktober. Et lunt efterår med sydlige vinde kan holde fuglene lidt længere, mens en tidlig kuldeperiode skubber dem hurtigere afsted mod syd.

Flokke ved rørskovene

Inden afrejsen samler landsvalerne sig i store flokke. Naturhistorisk Museum Aarhus beskriver, hvordan fuglene søger mod rørskove for at overnatte i tætte forsamlinger, der kan tælle titusinder af individer, før den lange flyvetur mod syd. Rørskovene ved søer og vådområder fungerer som samlingssteder, hvor fuglene fylder depoter op på engenes og vandfladernes insekter.

Disse overnatningsflokke er et af efterårets kendte fænomener ved vådområderne. Om aftenen trækker svalerne ind over sivene i store, hvirvlende skarer og dykker ned for natten, og om morgenen spreder de sig igen ud over det åbne land for at jage. Antallet svinger fra aften til aften, efterhånden som nye flokke ankommer og andre trækker videre, og de største forsamlinger ses i den travle trækperiode fra sidst i august og gennem september.

På ledninger og over markerne

Op til trækket ses landsvalerne tit siddende tæt sammen på ledninger og hegn. Fuglene er meget selskabelige, og de rækker af svaler på elledningerne er et velkendt septembersyn, hvor både voksne og årets unger samles, inden de trækker. Herfra letter de i flokke og jager lavt hen over marker, enge og vandflader efter flyvende insekter.

Om efteråret er jagten koncentreret der, hvor insekterne er, og køligt vejr trykker byttet ned mod jorden og vandet, så svalerne flyver lavt. En landsvale skal bruge store mængder føde for at lægge det fedt på, som den lange rejse kræver, og derfor fouragerer flokkene intenst i de sidste uger, inden de forlader landet. Rastende og jagende flokke bør man betragte på afstand, så fuglene får ro.

Rejsen mod det sydlige Afrika

Landsvalen rejser langt. Fra rørskovenes overnatningsflokke trækker fuglene mod vinterkvarteret i det sydlige Afrika, en rejse på mange tusinde kilometer, som de tilbagelægger i etaper hen over efteråret. Undervejs jager de flyvende insekter og hviler i egnede vådområder, og rejsen tager uger hver vej.

Fordi føden er insekter fanget i luften, er trækket følsomt over for vejret. Et lunt efterår med sydlige vinde kan give sene svaler, mens en tidlig kuldeperiode med nordøstenvind skubber fuglene hurtigere afsted. De unge fugle, der er klækket sent på sommeren, kan være blandt de sidste, der trækker, fordi de skal nå at blive flyvefærdige og lægge fedt på. Hovedparten er dog væk, når oktober er gået, og kun enkelte efternølere ses derefter.

Sådan kender du landsvalen

Landsvalen kendes på den dybt kløftede hale med lange, tynde halespidser, der er længst hos de voksne. Oversiden er blåsort med metalglans, undersiden lys, og fuglen har en rustrød strube og pande med et mørkt brystbånd. I flugten virker den slank og elegant med spidse vinger og en hurtig, svingende jagt lavt over jorden.

Stemmen er en vedvarende, kvidrende sang, ofte fra en ledning eller i flugten. Landsvalen skiller sig fra byens mursejlere ved sin lyse underside, de lange halespidser og evnen til at sidde på tråde og hegn, hvad mursejleren aldrig gør. Om efteråret ses den oftest i flokke, der jager lavt over marker og vand eller samles på ledninger i den sidste tid, inden de trækker mod syd.

Hvornår falder dagen

Tilbagevendende efterårsvindue: flokkene bygger op ved rørskovene fra sidst i august, hovedtrækket ligger i september, og de fleste er væk, når oktober er gået. Et lunt efterår med sydlige vinde kan give sene svaler.

Relaterede dage

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår trækker landsvalerne væk om efteråret?
Landsvalerne forlader normalt landet omkring sidst i september, og trækket strækker sig ind i oktober. Hovedparten er væk, når oktober er gået, mens november-svaler hører til sjældenhederne.
Hvorfor samler svalerne sig i store flokke?
Inden afrejsen søger landsvalerne mod rørskove for at overnatte i tætte flokke på titusinder af fugle. Rørskovene ved søer og vådområder fungerer som samlingssteder, hvor fuglene fylder depoter op på insekter før rejsen.
Hvor flyver landsvalerne hen om vinteren?
Landsvalerne trækker til vinterkvarteret i det sydlige Afrika, en rejse på mange tusinde kilometer. Undervejs jager de flyvende insekter og hviler i vådområder, og rejsen tager uger hver vej.
Hvordan kender man en landsvale?
Landsvalen har en dybt kløftet hale med lange halespidser, blåsort overside, lys underside og en rustrød strube. Den jager lavt over marker og vand og sidder gerne på ledninger, hvad mursejleren aldrig gør.

Denne artikel afventer et grundigt faktatjek, så enkelte detaljer er måske ikke 100 % korrekte endnu.

Hav kalenderen i lommen

Åbn på mobilen