Landsvalens forårstræk
Landsvalens ankomst til Danmark falder i april og begyndelsen af maj. Enkelte fugle ses fra marts, men den store tilstrømning sker sidst i april.
Trækkets top: 30. april
Hvornår ankommer landsvalen
Landsvalen ankommer til Danmark om foråret over en længere periode. Enkelte tidlige fugle kan ses allerede fra midten af marts, men det er først mod slutningen af april og i begyndelsen af maj, at den store tilstrømning finder sted. Omkring 1. maj kan man se flokke af landsvaler sidde tæt sammen på elledningerne, hvor de nyankomne fugle hviler ud efter rejsen.
Landsvalen er som regel den første af svalerne, der viser sig. De første observationer af årets svale bliver hvert forår fulgt tæt, for den regnes som et af de sikre tegn på, at foråret er kommet. Selve ankomsten trækker ud over flere uger, efterhånden som flok efter flok når frem, og et koldt forår kan skubbe den store tilstrømning bagud.
De første svaler og hovedtrækket
De enkelte svaler, der dukker op tidligt på foråret, er fortropper, som løber en risiko. Kulden kan sagtens vende tilbage på denne tid, og for en fugl, der lever af flyvende insekter, kan et tilbagefald i vejret være hårdt. Derfor er de tidlige fugle få, mens hovedmængden af bestanden ankommer senere.
Det store rykind sker sidst i april og først i maj, hvor svalerne kommer i flokke og hurtigt fylder landskabet. Set over de seneste år har de allerførste observationer svinget fra midten af februar til begyndelsen af april, men langt de fleste falder i sidste halvdel af marts. Uanset hvornår den første svale meldes, er det den senere tilstrømning i sidste del af april, der for alvor markerer svalernes tilbagekomst.
Hvor ser man landsvaler om foråret
Landsvalen knytter sig til det åbne land, og den ses bedst over marker, enge og græsarealer, hvor den jager insekter i lav flugt. Særlig mange svaler samler sig ved søer, vandhuller og vandløb, hvor der klækkes rigeligt med insekter, og i køligt vejr trækker de tæt hen over vandoverfladen for at finde føde. Nyankomne fugle ses ofte hvilende på elledninger og hegn.
Arten yngler i tilknytning til mennesker, typisk i lader, stalde og udhuse, hvor den bygger sin skålformede rede af mudder på en bjælke eller væg. Derfor er gårde og landsbyer i det åbne land gode steder at lede efter landsvaler om foråret. Med lidt tålmodighed kan man følge fuglene, mens de flyver ud og ind ad åbne stalddøre på jagt efter insekter.
Sådan kender du landsvalen
Landsvalen er slank og elegant med en dybt kløftet hale, hvis yderste fjer er trukket ud i lange, tynde haleflige. Oversiden er blåsort med metalglans, undersiden er lys, og fuglen har en rustrød strube og pande. De lange halespidser og den mørke overside adskiller den fra byens andre svaler.
I flugten er landsvalen hurtig og smidig og skifter retning i lave, elegante buer, når den jager insekter. Den sætter sig gerne på ledninger og hegn, hvilket mursejleren aldrig gør. Stemmen er en livlig, kvidrende sang, der ofte høres fra en fugl på en ledning eller i luften. De lange haleflige er tydeligst hos de voksne fugle og bruges under parringsspillet.
Fra vinterkvarter til danske lader
Landsvalen er en langdistancetrækker, der overvintrer i det sydlige Afrika. Hvert forår tilbagelægger den den lange rejse nordover for at yngle her, og den vender tilbage til de samme egne år efter år. Den lange rute er krævende, og fuglens ankomst afhænger både af vejret undervejs og af, hvornår der er insekter nok at leve af, når den når frem.
Om efteråret trækker landsvalerne sydover igen i september og oktober, ofte efter at have samlet sig i store flokke på ledninger og i rørskove. Om foråret er landsvalen som nævnt den første af svalerne, og dens tilbagekomst er blevet et fast varsel om, at den varme årstid er på vej. Derfor følges årets første svale hvert år med stor opmærksomhed.
Årets første svale
Årets første landsvale er blevet et fast forårstegn, der følges tæt hvert år. De første observationer meldes typisk i marts, men det er enkeltfugle, der er langt foran hovedmængden. Fordi landsvalen ofte er den første af svalerne, får den første melding altid opmærksomhed som et varsel om, at foråret er på vej.
Efter de tidlige fortropper kommer bestanden i løbet af april og først i maj, hvor svalerne fylder det åbne land. På den tid kan man se dem jage insekter over marker og vand og hvile i flokke på ledninger. For den, der vil opleve ankomsten, er sidste halvdel af april og begyndelsen af maj den sikreste tid, hvor landsvalerne for alvor er tilbage ved gårde og i landsbyer.
Hvornår falder dagen
Tilbagevendende forårsvindue: de første landsvaler ses fra marts, men hovedparten ankommer sidst i april og først i maj. Enkelte tidlige fugle kan dukke op allerede midt i februar, og et koldt forår kan udskyde den store tilstrømning.
Relaterede dage
Ofte stillede spørgsmål
- Hvornår ankommer landsvalen til Danmark?
- Enkelte fugle ses fra midten af marts, men den store tilstrømning sker sidst i april og først i maj. Omkring 1. maj kan man se flokke af landsvaler hvile på elledninger efter rejsen.
- Hvorfor kommer de første svaler så tidligt?
- De tidlige fugle er fortropper, der løber en risiko, for kulden kan vende tilbage på denne tid. Hovedmængden af bestanden ankommer derfor senere, i sidste del af april og begyndelsen af maj.
- Hvor ser man landsvaler om foråret?
- Over marker, enge og især ved søer og vandløb, hvor de jager insekter i lav flugt. De yngler i lader og stalde, så gårde og landsbyer i det åbne land er gode steder at lede.
- Hvordan kender man en landsvale?
- På den blåsorte overside, den rustrøde strube og den dybt kløftede hale med lange haleflige. Til forskel fra mursejleren sætter landsvalen sig gerne på ledninger og hegn.
Denne artikel afventer et grundigt faktatjek, så enkelte detaljer er måske ikke 100 % korrekte endnu.