Tidszoner: Danmark har ét rige, fire ure og fem timers spænd

Hvor mange tidszoner har Danmark? Svaret afhænger af, hvor stort du tegner landet. Danmark selv har én, dansk normaltid, som er UTC+1. Men rigsfællesskabet rækker fra Pituffik i det nordvestlige Grønland til Bornholm, og undervejs står urene på fire forskellige klokkeslæt om vinteren og fem om sommeren. Yderpunkterne ligger fem timer fra hinanden. Her er hele billedet, loven bag og historien om dengang solen over Bornholm afgjorde, hvad klokken var.

Alle tidszoner i rigsfællesskabet

Et rige, der rækker fra Nordvestgrønland til Østersøen, kan ikke nøjes med ét ur. Tabellen dækker de fem områder, der hver har sin egen tidsordning, og den er kontrolleret mod IANA's tidszonedatabase, som styrer uret i telefoner og servere verden over.

Oversigten over rigsfællesskabets tidszoner noterer, at Danmark, Færøerne og hovedparten af Grønland skifter til sommertid på EU's datoer, mens Pituffik følger den amerikanske skiftedag. Vejrstationen Danmarkshavn stiller slet ikke uret.

Antallet af ure ændrer sig hen over året, og det skyldes Danmarkshavn. Om vinteren deler stationen klokkeslæt med Færøerne, fordi begge står på UTC±0. Når sommertiden begynder, rykker Færøerne en time frem, mens Danmarkshavn bliver stående, og dermed går riget fra fire ure til fem. Spændet mellem Pituffik og Bornholm er derimod stabilt hele året: fem timer, sommer som vinter.

Dansk normaltid er UTC plus én time

Reglen for Danmark står i lov om dansk normaltid, og den er kort nok til at citere. »Dansk normaltid fastsættes til at følge den koordinerede universaltid (UTC) tillagt 1 time«, hedder det i § 1. UTC er den atomurbaserede verdenstid, som alt fra gps-satellitter til bankernes transaktionslogfiler retter sig efter, og Danmark ligger altså præcis en time foran den.

I internationale sammenhænge kaldes UTC+1 mellemeuropæisk tid, forkortet CET. Om sommeren gælder UTC+2, og reglen for, hvornår uret flyttes, hører til sommertiden frem for til selve tidszonen.

Loven er ny. Den trådte i kraft den 26. marts 2023 kl. 2.00, altså i samme sekund som landet gik på sommertid, og § 2 ophævede samtidig lov nr. 83 af 29. marts 1893 om Tidens Bestemmelse. Transportministeriet begrundede skiftet med, at den 130 år gamle lov ikke havde været fulgt i praksis i årtier. Telefoner og computere havde for længst hentet tiden fra UTC via gps, mens loven stadig pegede på solen. For borgerne betød lovændringen intet: uret på væggen viste det samme før og efter.

Så kommer den paragraf, der forklarer resten af artiklen. § 3 lyder: »Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.« Dansk normaltid er en dansk regel, ikke en rigsregel, og derfor har de andre dele af riget deres egne ure.

Gudhjemtid: dengang solen over Bornholm bestemte klokken

Før 1880 fandtes der ikke ét fælles dansk klokkeslæt. Tiden blev målt på Det Kongelige Observatorium på Østervold i København, og danmarkshistorien.lex.dk beskriver, hvordan statstiden i 1880 blev gjort til »en egentlig nationaltid med gyldighed overalt i landet«. Landet havde dermed ét ur, men det gik efter København.

Det ændrede sig nytårsnat 1893-94. Danmark koblede sig på det internationale zonetidssystem, og ifølge danmarkshistorien »sprang urene i Danmark ni minutter og 41 sekunder over«. De ni minutter og 41 sekunder var forskellen mellem observatoriets længdegrad i København og den nye referencelængdegrad. Den lå, som samme kilde formulerer det, »to kilometer øst for Gudhjem på Bornholm«.

Hjemlen var loven fra 1893, som bestemte, at tiden »for alle Dele af Landet med Undtagelse af Færøerne« skulle regnes som middelsoltid for den 15. længdegrad øst for Greenwich. Den paragraf er værd at læse to gange. Dansk normaltid var indtil 2023 juridisk defineret ved solens middelgang over en længdegrad, der løber gennem Østersøen ud for Bornholm, og deraf kaldenavnet gudhjemtid. Bemærk også undtagelsen: Færøerne stod uden for allerede i 1893 og står stadig uden for i 2023-lovens § 3.

Afstanden mellem lov og virkelighed var i øvrigt lille, men målbar. Dansk tid efter den gamle lov lå 0,07 sekunder foran UTC, fordi Jordens rotation ikke er helt så regelmæssig som et atomur.

Grønland sætter selv uret

Den 25. marts 2023, dagen før Danmark fik sin nye tidslov, trådte Grønlands egen lov i kraft. Om Inatsisartutlov nr. 31 af 25. november 2022 om tidens bestemmelse hedder det i bemærkningerne til det seneste ændringsforslag, at »med vedtagelsen overtog Grønlands Selvstyre sagsområdet ›Tidens bestemmelse‹, som hidtil havde været dansk ansvarsområde«. Kompetencen flyttede altså til Nuuk, og det er baggrunden for, at rigets ure ikke stilles ét sted fra.

Loven flyttede to ure. Det meste af Grønland gik fra UTC−3 til UTC−2, hvorved »klokketiden blev rykket 1 time frem«, og formålet var at lægge landet tættere på europæisk arbejdstid. Østgrønlandske Ittoqqortoormiit gik den modsatte vej, fra UTC−1 til UTC−2, og landede dermed på samme tid som resten af landet. Kun Danmarkshavn og Pituffik Space Base beholdt hver sin zone.

Beslutningen er ikke faldet til ro. I april 2024 skrev omkring 3.100 personer under på et ønske om at vende tilbage til UTC−3 og droppe sommertiden, og Siumut fremsatte på efterårssamlingen 2024 et lovforslag om begge dele. Det bortfaldt efter førstebehandlingen, da der blev udskrevet valg, og blev derefter genfremsat i uændret form som EM 2025/104, nu med ikrafttræden den 24. oktober 2026 kl. 24.00. Forslaget er ikke vedtaget. Inatsisartuts punktliste viser, at andenbehandlingen blev udsat, og at punktet er henvist til Lovudvalget. Indtil et flertal siger andet, står Grønland på UTC−2, og tidszonedatabasen har ingen ændring registreret for hverken 2026 eller 2027.

Sommertiden har sin egen historie deroppe. Grønland har haft sommertid siden 1980, og forinden i 1948 og 1949 efter en landsrådsbeslutning. Inatsisartut vedtog allerede i 2019 at afskaffe ordningen, men beslutningen »byggede på den forudsætning, at Den Europæiske Union (EU) ville afskaffe sommertid«. Det er ikke sket, og derfor stilles urene i Nuuk fortsat to gange om året.

To udbredte misforståelser

»Sommertid er en anden tidszone.« Nej. Zonen ligger fast, og sommertiden forskyder klokkeslættet inden for den. Danmark er i mellemeuropæisk zone året rundt, men viser UTC+1 om vinteren og UTC+2 om sommeren. Derfor kan Færøerne ligge fast en time efter Danmark hele året, selvom begge stiller uret.

»UTC er bare et nyt navn for GMT.« De to viser næsten det samme, men de måles hver sin vej. GMT tager udgangspunkt i solen ved Greenwich, mens UTC kommer fra atomure og justeres med skudsekunder, så den ikke løber fra Jordens rotation. Afvigelsen på 0,07 sekund, som den gamle danske lov nåede at samle op, er den slags skævhed, atomuret holder styr på.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange tidszoner har Danmark? Danmark har én, UTC+1. Rigsfællesskabet som helhed dækker fire forskellige klokkeslæt om vinteren og fem om sommeren.

Hvad er tidsforskellen til Grønland? Nuuk ligger tre timer efter Danmark. Begge stiller uret på EU's datoer, så forskellen er den samme året rundt.

Hvorfor er Færøerne en time efter Danmark? Færøerne står på UTC±0 mod Danmarks UTC+1, og de har været undtaget fra dansk tidslovgivning siden 1893.

Hvad er den vestligste tidszone i riget? Pituffik Space Base på UTC−4. Den følger amerikansk skiftedag og ligger fem timer efter Bornholm.

Er dansk normaltid det samme som CET? Ja. CET, mellemeuropæisk tid, er den internationale betegnelse for UTC+1.

Vil du have rigets datoer, ugenumre og solhverv samlet ét sted, kan du bruge Dansk Kalender.

Hovedpointer

• Dansk normaltid er UTC+1 og er siden den 26. marts 2023 defineret ved lov nr. 294 som »den koordinerede universaltid (UTC) tillagt 1 time«.
• Samme lovs § 3 slår fast, at den ikke gælder for Færøerne og Grønland, og det er grunden til, at riget har flere ure.
• Fra Pituffik på UTC−4 til Danmark på UTC+1 er der fem timer, og spændet holder sig konstant hele året.
• Indtil 2023 var dansk tid juridisk bestemt af solens middelgang over den 15. længdegrad, der løber to kilometer øst for Gudhjem.
• Nytårsnat 1893-94 sprang de danske ure ni minutter og 41 sekunder frem, da landet kom med i zonetidssystemet.
• Grønland overtog selv tidens bestemmelse i 2023 og står på UTC−2; forslaget om UTC−3 fra oktober 2026 er henvist til udvalg og ikke vedtaget.