Tidsforskel fra Danmark: timerne til udlandet, og hvornår de skifter

Hvad er tidsforskellen fra Danmark til udlandet, og hvorfor står der nogle uger et andet tal end du regnede med? Dansk normaltid er UTC+1 om vinteren og UTC+2 om sommeren, og forskellen til et andet sted finder du ved at holde den op mod stedets egen UTC-zone. Til New York er der seks timer, til Tokyo otte. To gange om året skifter forskellen til USA dog en time i et par uger, fordi Europa og USA ikke stiller uret på samme dato.

Sådan regner du tidsforskellen ud

Al verdens klokkeslæt måles ud fra ét nulpunkt, den koordinerede verdenstid UTC. Hvert land ligger et fast antal timer foran eller bag UTC, og tidsforskellen mellem to steder er bare forskellen mellem deres to zoner. Danmark har kun én tidszone: UTC+1 om vinteren og UTC+2, når sommertiden gælder.

Et eksempel gør reglen konkret. Tokyo ligger på UTC+9 hele året. Trækker du Danmarks vinterzone fra, UTC+1, får du otte timer: når klokken er 12 i København, er den 20 i Tokyo. New York ligger på UTC−5 om vinteren, og differencen bliver seks timer den anden vej, så frokosttid i København er morgen i New York. Fortegnet fortæller retningen: et land med en højere UTC-zone end vores er foran os på uret, et land med en lavere er bagud. Kender du de to zoner, behøver du ikke slå noget op.

Besværet opstår, fordi zonerne ikke står stille. Både Danmark og mange rejsemål rykker uret en time frem om foråret og tilbage om efteråret, og de gør det ikke i takt. Derfor er en tabel over tidsforskellen nødt til at have to kolonner, en for vinter og en for sommer.

Tidsforskel fra Danmark til udlandet

Tabellen viser timerne foran eller bag dansk tid, dels når Danmark er på normaltid om vinteren, dels når vi er på sommertid.

Læg mærke til mønstret. Til New York, Los Angeles, Athen og De Kanariske Øer er tallet ens i de to kolonner, fordi de steder stiller uret samme retning som os. Til Dubai, Bangkok og Tokyo falder forskellen en time om sommeren, og til Sydney falder den hele to timer. Forklaringen ligger i, hvem der overhovedet bruger sommertid.

Derfor skifter forskellen hen over året

Japan, Thailand og De Forenede Arabiske Emirater stiller ikke uret. Deres zone står fast på henholdsvis UTC+9, UTC+7 og UTC+4 året rundt. Når Danmark om foråret rykker frem til UTC+2, mister vi altså en times forskel til dem, og vi får den igen til efteråret. Det er derfor Dubai svinger mellem tre og to timer foran, mens tallet til New York bliver stående.

Sydney trækker den modsatte vej. Australien ligger på den sydlige halvkugle, så deres sommertid begynder første søndag i oktober og slutter første søndag i april, lige omvendt af vores. Når vi har vinter, har de sommer og er på UTC+11, og forskellen bliver ti timer. Når vi har sommer, er de på UTC+10, og forskellen falder til otte.

Den mest drilske forskel er den til USA. Europa stiller uret den sidste søndag i marts og den sidste søndag i oktober, en regel der har været fælles for hele EU siden 1996. USA bruger derimod den anden søndag i marts og den første søndag i november. De to datoer falder ikke sammen, og i mellemrummet er den ene side af Atlanten skiftet, mens den anden ikke er.

Resultatet er to vinduer om året, hvor forskellen over Atlanten er en time mindre end normalt. I efteråret 2026 gik Europa tilbage den 25. oktober, mens USA først gjorde det den 1. november. I den uge var der kun fem timer til New York i stedet for seks, og flere ure og rejse-apps viste da også fem. Om foråret er vinduet bredere: USA rykker frem den 14. marts 2027, Europa først den 28. marts, så i to uger er forskellen igen en time mindre.

To misforståelser om tidsforskel

Den første er, at tidsforskellen til et land ligger fast. Til USA holder den sig på de vante seks timer det meste af året, men i overgangsugerne forår og efterår er den fem. Et møde, du booker efter tabellen, kan altså ramme en time ved siden af, hvis du rammer et af de vinduer.

Den anden er, at sommertiden flytter forskellen til hvert land lige meget. Den rykker kun tallet til de lande, der ikke selv stiller uret. Til New York og Athen er forskellen den samme hele året, fordi de følger samme retning som os. Til Tokyo og Bangkok ændrer den sig, fordi deres zone står fast, mens vores flytter sig under dem. Skal du ringe til et fast tidspunkt i Bangkok hver uge, rykker samtalen sig altså en time i din egen hverdag, når Danmark går på sommertid, selvom uret i Bangkok ikke har flyttet sig.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er tidsforskellen fra Danmark til New York? Seks timer det meste af året; New York er bagud. I de uger forår og efterår, hvor USA og Europa ikke har stillet uret samtidig, er forskellen fem timer.

Har Danmark flere tidszoner? Selve Danmark har én, UTC+1 om vinteren. Rigsfællesskabet strækker sig derimod over flere ure, fordi Grønland og Færøerne har deres egne zoner. Det kan du læse om i artiklen om Danmarks tidszoner.

Hvornår stiller Danmark uret? Sommertiden begyndte søndag den 29. marts 2026 og sluttede søndag den 25. oktober. Reglen og skiftedatoerne frem i tiden står i artiklen om sommertid.

Hvorfor er der tidsforskel overhovedet? Jorden drejer en omgang på et døgn, så solen står op forskudt fra øst mod vest. For at klokken passer med dagslyset, deles kloden i zoner, der hver ligger et antal timer fra UTC.

Hovedpointer

• Tidsforskellen er differencen mellem to UTC-zoner; dansk normaltid er UTC+1, sommertid UTC+2.
• Til New York er der seks timer, til Tokyo otte, til Dubai tre og til Sydney ti om vinteren.
• Lande uden sommertid som Japan, Thailand og UAE rykker en time tættere på, når Danmark går på sommertid.
• Sydney svinger mest, mellem otte og ti timer, fordi den sydlige halvkugles sommertid er omvendt af vores.
• USA og Europa stiller uret på forskellige søndage, så forskellen over Atlanten er en time mindre i et par uger hvert forår og efterår.
• Vil du regne et klokkeslæt om med det samme, kan Dansk Kalender holde styr på datoerne og skiftene for dig.