Nordstjernen: find polstjernen, og se hvorfor den står stille

Hvor er Nordstjernen, og hvordan finder du den? Nordstjernen står lavt mod nord og flytter sig stort set ikke, mens resten af nattehimlen drejer rundt om den. Den er ikke himlens klareste stjerne, men nummer 46, så placeringen afslører den, ikke glansen. Du finder den ved at forlænge linjen gennem Karlsvognens to forreste stjerner, eller ved at sigte mod et punkt cirka 56 grader over den nordlige horisont. Herunder får du placeringen, de tre stjerner bag det ene lyspunkt, og grunden til at Nordstjernen ikke altid har haft jobbet som polstjerne.

Hvorfor står Nordstjernen stille?

Jordens akse peger næsten lige mod Nordstjernen. Den Store Danske skriver, at stjernen »befinder sig tilfældigvis tæt ved himlens nordpol set fra Jorden (cirka 1° fra nordpolen)«. Derfor drejer hele stjernehimlen rundt om den, mens Nordstjernen selv kun tegner en lille cirkel. En linje lige ned fra stjernen rammer nord, og det er den egenskab, ikke dens lysstyrke, der har gjort den berømt.

Fra dansk breddegrad er Nordstjernen cirkumpolar: den går aldrig under horisonten og kan findes mod nord året rundt. Dens højde over horisonten svarer til din breddegrad, så fra Danmark står den mellem 54 og 58 grader oppe, lidt højere i Skagen end på Gedser. Sømænd har siden vikingetiden brugt netop den højde til at aflæse deres breddegrad, for stjernen virker som et fast punkt at måle fra.

Sådan finder du Nordstjernen

Den sikreste vej går via Karlsvognen. Find de to forreste stjerner i vognkassen, Merak og Dubhe, og forlæng linjen mellem dem cirka fem gange opad. Så ender du ved Nordstjernen, som markerer nord. Karlsvognen er selv cirkumpolar og står højt om foråret og lavt mod nord om efteråret, så metoden virker hele året, blot fra skiftende vinkler.

Nordstjernen er spidsen af håndtaget i Lille Bjørn, en svagere og mindre iøjnefaldende figur end den store vogn. Netop derfor er omvejen om Karlsvognen nemmere end at lede efter Lille Bjørn direkte. Er du først fortrolig med et par af himlens faste stjernebilleder, kan du bruge Nordstjernen som udgangspunkt og orientere dig efter den resten af natten.

Er Nordstjernen himlens klareste stjerne?

Nej, og det er den almindeligste misforståelse om stjernen. Dens tilsyneladende størrelsesklasse ligger omkring 2,02, og den danske Wikipedia placerer den som »den 46. klareste stjerne på himlen«. Mange klarere stjerner står på himlen hver nat uden at have et navn, folk kender.

Himlens klareste stjerne er Sirius, der lyser mange gange stærkere end Nordstjernen. Forvekslingen opstår, fordi Nordstjernen er den mest nyttige stjerne, ikke den mest lysstærke. Den står stille og peger mod nord, og den rolle har holdt navnet i live, selv om et halvt hundrede stjerner overstråler den. Når du leder, skal du altså kigge efter en middelklar stjerne på det rigtige sted, ikke efter det stærkeste lys på himlen.

Tre stjerner og en pulserende kæmpe

Det ene lyspunkt, du ser, er i virkeligheden tre stjerner. Wikipedia beskriver Nordstjernen som en »tredobbelt stjerne«: hovedstjernen Polaris Aa er en gul superkæmpe, ledsageren Ab kredser om den på 29,4 år og blev først fotograferet af Hubble-teleskopet i 2006, og den fjernere Polaris B blev opdaget af William Herschel helt tilbage i 1779. Den sidste er en svag dværgstjerne, som Den Store Danske beskriver med en størrelsesklasse på 9, og den kan kun ses gennem en astronomisk kikkert. Afstanden til Jorden er cirka 430 lysår ifølge Den Store Danske, mens nyere Gaia-målinger sætter den til omkring 448 lysår.

Hovedstjernen er desuden urolig. Nordstjernen er »en variabel stjerne af typen cepheide«, en sjælden gruppe meget lysstærke kæmper, der svinger systematisk i lysstyrke over en fast rytme på omkring fire døgn. Det usædvanlige ved netop denne stjerne er, at svingningerne har ændret sig. Astronom Hans Bruntt fortalte videnskab.dk, at variationen var omkring 10 procent for hundrede år siden, faldt til 2 procent, og at »vibrationerne er begyndt at tage til i styrke og nu er tilbage på 4%«. Cepheider er mere end en kuriositet: forholdet mellem deres svingningsperiode og lysstyrke bruges til at måle afstande ud til nabogalakserne.

Nordstjernen har ikke altid været polstjerne

Rollen som polstjerne er midlertidig. Jordens akse står ikke helt fast, men vipper langsomt rundt i en bevægelse, astronomerne kalder præcession, og derfor ligger stjernens position i forhold til nordpolen ikke fast. Lige nu nærmer himlens nordpol sig Nordstjernen frem til omkring år 2100, hvorefter den trækker sig væk igen.

Før i tiden pegede aksen mod en anden stjerne. Den Store Danske nævner, at Thuban i stjernebilledet Dragen var polstjerne i fortiden, og at Vega i Lyren overtager jobbet om cirka 13.000 år. Nordstjernen er altså ikke en fast egenskab ved himlen, men en stjerne, der tilfældigvis står det rigtige sted i vores tidsalder. De vikinger, der navigerede efter den, ramte en god periode, og den holder endnu mange generationer frem.

Ofte stillede spørgsmål

Er Nordstjernen den klareste stjerne på himlen? Nej. Dens størrelsesklasse er cirka 2,02, hvilket gør den til nummer 46 på listen over himlens klareste stjerner. Himlens klareste stjerne er Sirius, der lyser langt stærkere.

Hvor på himlen står Nordstjernen? Mod nord, i stjernebilledet Lille Bjørn, cirka 1 grad fra himlens nordpol. Fra Danmark står den mellem 55 og 58 grader over den nordlige horisont, og højden svarer til din breddegrad.

Hvordan finder jeg Nordstjernen? Find Karlsvognen, tag de to forreste stjerner i vognkassen, Merak og Dubhe, og forlæng linjen mellem dem cirka fem gange opad. Så rammer du Nordstjernen.

Har Nordstjernen altid været polstjerne? Nej. På grund af præcession flytter himlens nordpol sig langsomt. Thuban var polstjerne i fortiden, og om cirka 13.000 år bliver det Vega.

Kan man se Nordstjernen hele året i Danmark? Ja. Fra dansk breddegrad er den cirkumpolar og går aldrig under horisonten, så den kan findes mod nord året rundt.

Hovedpointer

• Nordstjernen står cirka 1 grad fra himlens nordpol, så hele stjernehimlen drejer rundt om den, mens den selv virker næsten stille.
• Den er ikke himlens klareste stjerne, men nummer 46; dens berømmelse skyldes placeringen, ikke lysstyrken.
• Du finder den ved at forlænge linjen gennem Karlsvognens to forreste stjerner cirka fem gange.
• Bag det ene lyspunkt gemmer sig tre stjerner, og hovedstjernen er en pulserende cepheide-kæmpe cirka 430–448 lysår væk.
• Præcession betyder, at Thuban var polstjerne i fortiden, og at Vega overtager rollen om cirka 13.000 år.
• Følg årets øvrige begivenheder på nattehimlen i kalenderen.