Verdens poesidag

Hvornår er Verdens poesidag

Verdens poesidag markeres altid den 21. marts. Datoen ligger fast og flytter sig ikke efter ugedagen, så dagen vender tilbage på samme dato år efter år. Det er en international mærkedag indstiftet af UNESCO, FN's organisation for uddannelse, videnskab og kultur, og den er hverken en fri- eller flagdag i Danmark. Formålet er at hylde poesien og minde om, at digtning har en plads i kulturen på tværs af tider og sprog. Datoen falder kort efter forårsjævndøgn, og i Danmark er det især bibliotekerne, der bruger dagen til at sætte digte i centrum og anbefale dem videre til læserne.

UNESCO's beslutning i 1999

Beslutningen om at gøre den 21. marts til Verdens poesidag blev taget på UNESCO's 30. generalkonference i Paris i 1999. Dagen blev markeret internationalt første gang året efter, den 21. marts 2000. UNESCO begrundede valget med ønsket om at støtte den sproglige mangfoldighed gennem poesien og give truede sprog en større mulighed for at blive hørt. Bag beslutningen lå en erkendelse af, at poesi findes i alle samfund og alle kulturer, og at den mundtlige digtning gennem generationer har båret centrale værdier videre. Dagen indgår i rækken af internationale mærkedage, som markeres bredt af UNESCO's medlemslande, og den har siden 2000 været afholdt hvert år.

Hvad dagen vil fremme

UNESCO har knyttet en række mål til Verdens poesidag. Dagen skal hædre digtere, genoplive den mundtlige tradition med oplæsning af digte og fremme læsning, skrivning, udgivelse og undervisning i poesi verden over. Den skal også styrke samspillet mellem poesien og andre kunstformer som teater, dans, musik og billedkunst, og den skal øge poesiens synlighed i medierne. Tanken er at vise, at poesi ikke er en død kunstform, men noget levende, der stadig binder mennesker sammen. Et digt kan rumme både det helt personlige og det almene og dermed fortælle os noget om at være menneske, uanset hvor man kommer fra.

Poesi, sprog og mangfoldighed

Et af de bærende formål bag Verdens poesidag er sproglig mangfoldighed. UNESCO ser poesien som et værn for sprog, der er under pres, fordi digtning ofte er det sted, hvor et sprogs billeder, klang og særlige udtryk holdes i live. Når digte på mindre udbredte sprog bliver læst, oversat og delt, får sprogene en stemme, de ellers kunne miste. Samtidig er dagen en anledning til at minde om, at poesien har fulgt mennesket gennem hele historien, fra mundtlige fortællinger til nutidens udgivelser. I Danmark knytter dagen sig til en levende digtertradition, og bibliotekernes anbefalinger gør det nemt at opdage både klassiske og helt nye danske stemmer.

Poesi og den mundtlige tradition

En stor del af dagen handler om at høre poesien, ikke kun læse den. Digtning opstod som en mundtlig kunst, hvor rim og rytme gjorde det lettere at huske og give videre, og oplæsningen er stadig en central måde at opleve et digt på. Når en digter selv læser sine tekster op, forstærker stemmen ofte den tone og stemning, der ligger i ordene. Den danske digter Yahya Hassan er et eksempel: hans messende og intense indlæsning af egne digte gør et stærkt indtryk og viser, hvordan oplæsning kan løfte teksten ud over papiret. Derfor lægger Verdens poesidag vægt på at læse højt og lytte.

Sådan markeres dagen på de danske biblioteker

I Danmark er det først og fremmest bibliotekerne, der løfter Verdens poesidag frem. Biblioteker i blandt andre Aarhus, Odense, Viborg, Vejle og Rødovre bruger dagen til at anbefale digtsamlinger, fremhæve danske digtere og opfordre lånerne til at give poesien en chance. Mange peger på, at man kan læse et digt i de små mellemrum i hverdagen, mens man venter på bussen eller står i kø, eller lytte til digte under en gåtur i forårssolen. Gennem bibliotekernes digitale tjeneste eReolen kan man finde nyere danske digtsamlinger indlæst af forfatterne selv. På den måde bliver den internationale mærkedag til konkrete læseoplevelser, der er lette at gå til for alle.

Hvornår falder dagen

Fast dato: Verdens poesidag falder altid den 21. marts og flytter sig ikke efter ugedagen. Det er hverken en fri- eller flagdag i Danmark, men en international mærkedag indstiftet af UNESCO, som især markeres af bibliotekerne.

Relaterede dage

• Den internationale modersmålsdag
• Verdens bogdag