Valborg

Oprindelse

Valborg er den nordiske form af det germanske Walpurgis eller Waltburg, sammensat af waltan ('herske, råde') og burg ('borg, beskyttelse'), altså 'den beskyttende hersker' eller 'borgvogterske'. Navnet udspringer af dyrkelsen af den angelsaksiske helgeninde Walburga, og de beslægtede former Walburga, Valpurga og den danske Borghild hører til samme germanske navnefamilie. I dansk navnetradition er det knyttet til festdagen den 1. maj.

Betydning

'Den beskyttende hersker' eller 'borgvogterske' — sammensætning af germansk waltan og burg.

Kulturelle referencer

Sankt Walburga (ca. 710–779) var en angelsaksisk nonne og missionær, niece af Sankt Bonifatius; hun virkede som abbedisse i klosteret Heidenheim i Tyskland og blev en af middelalderens mest dyrkede kvindelige helgener. Hendes helligkåring blev fejret omkring den 1. maj, og natten forud — Valborgsaften — fik navn efter hende. I Goethes Faust (1808) er det netop Valborgsnatten, hvor heksene samles til sabbat på bjerget Brocken, en scene der gjorde skikken kendt i hele Europa. Den mest fremtrædende danske bærer er balletdanserinden Valborg Borchsenius (1872–1949), solodanser ved Det Kongelige Teater og en central skikkelse i bevarelsen af Bournonville-traditionen, hvis trin hun nedfældede i sit eget notationssystem. Festdagen den 1. maj er bevaret i den danske almanak.

Popularitet

Sjældent som dåbsnavn for nyfødte i 2000'erne og regnet blandt de navne, der er ved at gå af brug; det bæres i dag hovedsagelig af kvinder født i første halvdel af 1900-tallet. I 2008 hed godt 1.000 danske kvinder Valborg, men næsten ingen nyfødte får navnet længere. Det bevarer en gammeldags, værdig klang og lever videre som almanakdato og gennem den europæiske Valborgstradition.

Beslægtede navne

• Valpurga
• Walburga
• Borghild