Serverus

Oprindelse

Serverus er en dansk almanakvariant af det latinske Severus, et romersk slægts- og tilnavn afledt af adjektivet severus ('streng, alvorlig, hård, ubøjelig'). Den dobbelte -r- i Serverus er en lokal skrivefejl, der har fæstnet sig i ældre danske almanakker; den korrekte form er Severus. Navnet var udbredt i romersk tid, blev båret af kejsere, kirkefædre og helgener og nåede Danmark gennem den førreformatoriske kalender. Den italienske og spanske sideform er Severo.

Betydning

'Den strenge' eller 'alvorlige, ubøjelige' — afledt af det latinske adjektiv severus.

Kulturelle referencer

Den romerske kejser Septimius Severus (145–211) regerede 193–211, grundlagde det severiske dynasti, kæmpede sig til magten gennem tre borgerkrige og døde syg i Eboracum (York) under et felttog i Britannien. Blandt kirkens mænd bar Severus af Antiokia (ca. 465–538) navnet; han var patriark af Antiokia og en af miafysitismens ledende teologer. Den kristne forfatter Sulpicius Severus (ca. 363–425) skrev den berømte levnedsskildring af Sankt Martin af Tours, en af middelalderens mest læste helgenbøger. Den danske almanaks mindedag den 30. april — samme dag som Valborg — knytter sig efter alt at dømme til en biskop Severus, sandsynligvis Severus af Napoli (død ca. 409), hvis fest i middelalderen blev holdt den 29.–30. april; den nøjagtige tilskrivning er dog usikker. Den latinske rod severus lever videre i ord som 'severitet' og i navneformen, der i nyere tid er blevet bredt kendt fra troldmanden Severus Snape i Harry Potter-bøgerne.

Popularitet

Bruges ikke som personnavn i moderne Danmark og lever videre som almanakdato. Den fordoblede form Serverus er en ren almanakvariant uden brug som dansk dåbsnavn.

Beslægtede navne

• Severus
• Severo