Theodosias

Oprindelse

Theodosias er en lokal dansk almanakform af det græske Theodósios, sammensat af theós ('Gud') og dósis ('gave, det at give'), altså 'Guds gave' eller 'givet af Gud'. Stavemåden Theodosias optræder i ældre danske almanakker ved siden af den klassiske form Theodosius. Navnet hører til den store græske theós-familie sammen med Theodor ('Guds gave') og Dorothea (de samme led i omvendt rækkefølge), og de beslægtede former Teodosio (spansk og italiensk) og russisk Feodosij bevarer roden.

Betydning

'Guds gave' eller 'givet af Gud' — sammensætning af græsk theós ('Gud') og dósis ('gave').

Kulturelle referencer

Navnet bæres frem for alt af to romerske kejsere. Theodosius I den Store (347–395) gjorde ved Thessalonika-ediktet i 380 den nikænske kristendom til Romerrigets statsreligion, forbød de hedenske kulter og var den sidste, der herskede over et samlet rige. Hans sønnesøn Theodosius II (401–450) gav navn til den store lovsamling Codex Theodosianus (438) og til de mægtige theodosiske mure, der i tusind år beskyttede Konstantinopel. En tredje bærer, Sankt Theodosius den Cenobitiske (ca. 423–529), grundlagde den fælles, cenobitiske klostertradition i Judæas ørken; hans festdag fejres dog den 11. januar. Den danske almanakform Theodosias står på den 4. september og knytter sig til den førreformatoriske helgenkalenders Theodosios-dyrkelse. Som dansk personnavn er formen ukendt.

Popularitet

Bruges ikke som personnavn i moderne Danmark og lever udelukkende videre som almanakdato fra den gamle helgenkalender. Den vokalrige, græsk-kejserlige form har ingen registreret brug som dansk dåbsnavn, mens den nært beslægtede Theodor — med samme theós-rod — har haft en bred folkelig udbredelse og en stærk renæssance i nyere dansk navngivning. Theodosias står dermed som et af kalenderens mere lærde og gådefulde navne.

Beslægtede navne

• Theodosius
• Teodosio