Søren

Oprindelse

Søren er en dansk form af latinens Severinus, en afledning af severus ('streng, alvorlig'). Navnet kom ind i dansk navnetradition via middelalderens dyrkelse af Sankt Severin og er belagt i danske kilder fra 1300-tallet. Gennem en folkelig sammentrækning af Seve-rin opstod formen Søren, der i 1700- og 1800-tallet var så almindelig blandt bønder, at den nærmest blev synonym med 'en jævn dansk mand'. De beslægtede former Severin og Sevrin bevarer den oprindelige latinske klang.

Betydning

'Den strenge' eller 'den alvorlige' — afledt af det latinske severus.

Kulturelle referencer

Filosoffen Søren Kierkegaard (1813–1855) satte navnet på verdenskortet og regnes som eksistentialismens grundlægger med værker som Enten – Eller (1843) og Frygt og Bæven (1843). Blandt moderne bærere er skuespilleren Søren Pilmark (født 1955), fodboldspilleren Søren Lerby (født 1958), der vandt titler med Ajax og Bayern München, og politikeren Søren Pind (født 1969), tidligere minister. Navnet er så indgroet i dansk hverdagssprog, at udråbet 'for Søren!' bruges som en mild, eufemistisk forbandelse. I den danske udgave af tegneserien Radiserne (Peanuts) hedder hovedpersonen Charlie Brown 'Søren Brun', et navn oversætteren Ida Elisabeth Hammerich fandt på. Navnedagen den 23. oktober er bevaret i den danske almanak.

Popularitet

Stærk dansk klassiker, der var særligt populær fra 1950'erne til 1970'erne. Som førstenavn har Søren trukket sig en del tilbage blandt nyfødte i 2000'erne og 2010'erne, men navnet nyder fortsat stor kulturel og litterær prestige takket være Kierkegaard og bevarer en jordnær, ægte dansk klang.

Beslægtede navne

• Severin
• Sevrin
• Søffren
• Sören