Prisca

Oprindelse

Prisca kommer af latinens prisca, hunkønsformen af adjektivet priscus ('gammel, ældgammel, fra fordums tid'). Navnet hørte til den romerske navnetradition og bæres i Det Nye Testamente af Prisca, også kaldet Priscilla, apostelen Paulus' medarbejder. Det kom til Danmark gennem den kristne helgenkalender og lever videre i den danske almanak.

Betydning

'Den gamle' eller 'fra fordums tid' — afledt af latinens priscus.

Kulturelle referencer

Sankt Prisca var ifølge legenden en ung romersk pige, der nægtede at ofre til guden Apollon og derfor led martyrdøden under kejser Claudius; ifølge fortællingen blev hun kastet for en løve, der lagde sig fredeligt ved hendes fødder, og hun blev til sidst halshugget ved den tiende milesten på Via Ostiensis. Hendes festdag den 18. januar fejres i både den romersk-katolske, den anglikanske og den ortodokse kirke og er bevaret i den danske almanak. Santa Prisca-kirken på Aventinerhøjen i Rom er en af byens ældste tituluskirker, rejst over et tidligt forsamlingssted; under kirken ligger en velbevaret Mithras-helligdom fra 200-tallet med berømte vægmalerier. Det beslægtede navn Priscilla bæres af apostelen Paulus' medarbejder, der sammen med sin mand Aquila havde en huskirke; en senere middelalderlegende sammenblandede de to, men forskningen adskiller dem. Den danske middelalderkalender bevarer Sankt Priscas dyrkelse.

Popularitet

Bruges ikke som personnavn i moderne Danmark og lever videre som almanakdato. Den længere sideform Priscilla forekommer enkelte gange, oftest i familier med international baggrund. Navnet bevarer en klassisk, latinsk klang og kendes uden for kalenderen kun lidt i Danmark.

Beslægtede navne

• Priscilla
• Prisca