Irene

Oprindelse

Irene kommer af græsk Eirḗnē, der betyder 'fred' og samtidig var navnet på fredsgudinden i den græske mytologi, en af de tre Horae. Navnet bredte sig i kristen tradition gennem dyrkelsen af flere tidlige martyrer ved navn Irene og tilhører samme navnefamilie som Irena, Irina og kortformen Iren.

Betydning

'Fred' — afledt af græsk eirḗnē, ordet for fred og navnet på den græske fredsgudinde. Samme rod ligger bag det danske ord 'irenisk' (fredsstiftende).

Kulturelle referencer

Sankt Irene af Tessaloniki var ifølge legenden en jomfru, der sammen med sine søstre Agape og Chionia led martyrdøden under kejser Diocletians kristenforfølgelser omkring år 304; hendes festdag den 5. april er bevaret i den danske almanak. Den byzantinske kejserinde Eirene (ca. 752–803) regerede fra 797 til 802 som den første kvinde, der sad alene på Østromerrigets trone, og lod sig titulere basileus ('kejser') frem for den kvindelige form; under hende blev ikondyrkelsen genindført ved det andet koncil i Nikæa i 787. Hagia Eirene-kirken i Konstantinopel (nutidens Istanbul) er en af kristendommens ældste bevarede kirkebygninger. Talrige europæiske kongelige har siden båret navnet videre.

Popularitet

Klassiker, der i Danmark var særligt populær blandt kvinder født i 1940'erne og 1950'erne. Navnet er sjældent som dåbsnavn for nyfødte i dag, men bevarer en stille værdighed og en umiskendelig betydning af fred. Det bæres på tværs af katolske, ortodokse og protestantiske lande, fra Spanien og Italien til Grækenland og Rusland, og har dermed en udpræget international rækkevidde.

Beslægtede navne

• Irena
• Irene
• Irina
• Iren