Grågåsens forårstræk

Hvornår vender grågæssene tilbage om foråret

Grågåsen er en af de første gæs, der bevæger sig nordover om foråret. Naturhistorisk Museum Aarhus beskriver, at fuglene indfinder sig på ynglepladserne sidst i februar, når mildningen sætter ind, og at man på gode dage ser den ene flok efter den anden trække i nordlig retning. Bevægelsen fortsætter gennem marts, hvor de rastende flokke fordeler sig på enge, søer og marker.

Billedet er dog blevet mere sammensat. Ifølge Dansk Ornitologisk Forening overvintrer et voksende antal grågæs nu i landet i stedet for at trække langt mod syd, fordi de milde vintre efterlader grønne marker at fouragere på. Store flokke kan derfor ses allerede i januar mange steder. Forårstrækket viser sig så især som en optrapning af nordgående bevægelse og en spredning ud til ynglepladserne fra sidst i februar og gennem marts, snarere end som en pludselig ankomst udefra.

Hvor ser man forårets grågæs

Grågåsen er blevet langt mere almindelig og træffes i dag stort set i hele landet. Naturhistorisk Museum Aarhus fremhæver koncentrationer i det vestlige Limfjordsområde samt i det østlige Jylland og på øerne, hvor lavvandede søer, strandenge og våde marker giver både føde og rastemuligheder. Om foråret samles flokkene på disse vådområder, inden parrene spreder sig ud til rørskove og øer for at yngle.

Selve trækket følger man bedst fra åbent land med frit udsyn til himlen. De nordgående flokke flyver i skrå kæder eller kileformationer, og deres rungende, snadrende kald høres ofte, før fuglene kommer til syne. Morgentimerne er tit de mest aktive, når flokkene letter fra overnatningsstederne. Rastende flokke på markerne bør man betragte på afstand, så fuglene får ro til at æde og samle kræfter, inden de trækker videre mod ynglepladserne.

Hvad sætter forårstrækket i gang

Grågåsens forårsbevægelse styres af vejret og af, hvornår frosten slipper. Fuglene trækker nordover og indtager ynglepladserne, så snart mildningen sætter ind, fordi de skal bruge åbne marker og isfrit vand at fouragere på. Derfor svinger tidspunktet fra år til år: en tidlig og mild afslutning på vinteren fremskynder bevægelsen, mens en sen frostperiode kan holde flokkene tilbage i dagevis.

Dansk Ornitologisk Forening har beskrevet, hvordan et koldt forår kan forsinke ynglen mærkbart, når ynglepladserne stadig er dækket af is, så æglægningen først kommer sent i gang. Omvendt kan et mildt forår give gæssene mulighed for at etablere sig i god form allerede i februar og marts. Trækket forløber derfor i takt med tøbruddet: når temperaturen stiger og vandet åbner sig, sætter de nordgående flokke for alvor ind.

Parringsspil og tidlig yngel

Hen over det tidlige forår danner grågæssene par, og fuglene begynder at hævde territorium på ynglepladserne. Æglægningen finder sted fra februar til april, og efter cirka fire ugers rugning klækker de første kuld. Fordi grågåsen er tidligt på færde, hører den til de arter, hvis gæslinger ses først på året, og enkelte år er der set gæslinger på græs allerede i marts.

Parrene holder sammen året rundt, og familierne følges ad ind i sommeren, hvor de voksne fælder svingfjerene og i en periode ikke kan flyve. Det tidlige forårstræk er dermed optakten til en lang ynglesæson, der begynder, mens vinteren stadig kan vende tilbage. Et mildt forår giver ungerne en lang og gunstig opvækst, mens en sen kuldeperiode kan koste de tidligste kuld dyrt, hvis frost og sne vender tilbage over de nyklækkede gæslinger.

Sådan kender du grågåsen

Grågåsen er en stor, kraftig og gråbrun gås med et tydeligt orange til lyserødt næb og lyserøde ben. I flugten er de lyse, gråblå forvinger et godt kendetegn, og de ses tydeligt, når flokken vender i luften. Fuglen er kraftigere bygget end de mindre, mørkere gæs, og den virker forholdsvis lys og ensfarvet på afstand.

Stemmen er et sikkert kendetegn. Grågåsens rungende, snadrende kald minder om tamgåsens gækken og bærer langt, så en trækkende flok høres tit, før den ses. På markerne går fuglene roligt og græsser, men de løfter straks hovedet ved forstyrrelse og letter samlet med kraftige vingeslag. De nordgående forårsflokke flyver i skrå kæder eller kiler, ofte lavere end de helt store, højtflyvende trækgæs, hvilket gør dem lette at følge fra åbent land.

Hvornår falder dagen

Tilbagevendende forårsvindue: flokkene indfinder sig på ynglepladserne sidst i februar, når mildningen sætter ind, og trækket kulminerer i første halvdel af marts. En sen frost kan udskyde bevægelsen med uger.

Relaterede dage

• Bramgåsens efterårstræk
• Kortnæbbet gås efterårstræk