Bramgåsens efterårstræk

Hvornår trækker bramgæssene

Bramgåsens efterårstræk sætter ind fra sidst i september, hvor de første store flokke kommer trækkende nordfra. Trækket topper i første halvdel af oktober, hvor tusindvis af gæs på få dage kan passere de sydlige kyster på vej mod sydvest. Fuglene tilhører en bestand, der yngler mod nord og nordøst, og de trækker mod rastepladserne ved Vadehavet og de omkringliggende kyster.

Det generelle mønster er, at bramgæssene trækker på bred front mod sydvest hen over den sydlige del af landet. Kraftige vinde fra syd og sydøst kan sprede trækket, så flokkene ses mange steder, dog primært i den sydlige halvdel. En stille, klar oktoberdag kan derimod samle trækket på faste ruter langs kysterne, hvor flok efter flok trækker forbi.

Hvor ser man bramgåsens efterårstræk

De bedste steder at følge trækket ligger langs de sydlige kyster. Sydvendte pynter som Stevns, Gedser, Hyllekrog og Dovns Klint samt det sydlige Lolland samler trækket, når flokkene sætter kursen ud over vandet, og her kan man på gode dage se meget store antal gæs trække forbi. Fra disse punkter er der frit udsyn til de lange bånd af fugle, der glider hen over horisonten.

Mange bramgæs slår sig desuden ned for at raste og fouragere på marskenge og strandenge, især i og nær det danske Vadehav. Store flokke er stedfaste på marskengene, blandt andet på Mandø, i Ballum Enge og i Tøndermarsken, hvor de æder græs. Gæssene er blevet et fast efterårs- og vintersyn i marsken, og kombinationen af trækkende flokke på himlen og rastende flokke på engene gør efteråret til den bedste tid at opleve arten.

Store flokke på træk

Bramgåsens efterårstræk kan give nogle af årets største trækdage. På toppen af trækket i oktober er der registreret meget store flokke: knap 40.000 gæs trak en enkelt dag hen over Kongelundsområdet og den sydlige del af Amager, og cirka 28.000 blev noteret ved Feddet i Præstø Fjord. Ved Dovns Klint er der talt op mod 42.000 forbitrækkende bramgæs.

Så store tal ses kun på de bedste dage, når vind og vejr sender trækket samlet forbi. De fleste dage er trækket mere spredt, men selv da kan man opleve flok efter flok trække forbi de sydlige kyster. Tallene stammer fra fugletællinger og viser, hvor koncentreret trækket kan være i den første halvdel af oktober.

Sådan kender du bramgåsen

Bramgåsen er en lille, kompakt gås med et umiskendeligt mønster. Ansigtet er hvidt eller flødegult, mens issen, halsen og brystet er sorte, og oversiden er sølvgrå med sorte og hvide tværbånd. I flugten virker fuglen sort-hvid og adskiller sig tydeligt fra de større, mere ensfarvede grågæs. Næb og ben er sorte.

Stemmen er et godt kendetegn. Bramgæssene giver konstant lyd fra sig på træk, og flokkene lyder som et gøende kor af korte, hårde kald, der minder om små hunde, som gør på lang afstand. Flokkene flyver ofte i uregelmæssige, tætte formationer frem for de skarpe kiler, man kender fra grågæssene. Når en stor flok passerer, er både det sort-hvide mønster og den karakteristiske larm sikre tegn på, at det er bramgæs.

Fra nordlige ynglepladser til Vadehavet

De bramgæs, der trækker over landet om efteråret, yngler mod nord og nordøst og trækker mod sydvest til de store rastepladser ved kysterne. Vadehavet og de omkringliggende marskenge er et centralt mål på rejsen, hvor fuglene raster og æder sig til kræfter. Herfra fortsætter en del videre mod sydvest, mens andre bliver i området vinteren over.

Arten er i fremgang og optræder i stigende tal, og i de senere år bliver flere bramgæs vinteren over herhjemme, især i den vestlige del af landet og i Vadehavsområdet. Efterårstrækket er derfor blevet et af de mest iøjnefaldende træk langs de sydlige kyster, hvor de larmende, sort-hvide flokke sætter deres tydelige præg på oktober.

Bramgåsen i marsken om vinteren

Efter det store træk i oktober bliver mange bramgæs i og nær marsken, hvor de fouragerer på engene vinteren igennem. Her ligger store flokke og æder græs på de flade, åbne strandenge, og de kan i perioder tælle mange fugle på de bedste lokaliteter. De rastende flokke er blevet et fast vintersyn i den sydvestlige del af landet.

For den, der vil opleve arten uden for selve trækdagene, er marsken derfor et sikkert sted at lede fra efteråret og ind i vinteren. Bramgåsen var tidligere en fåtallig gæst, men bestanden er vokset markant, og i dag hører de larmende flokke til de karakteristiske indslag i efterårets og vinterens fugleliv langs de sydlige kyster.

Hvornår falder dagen

Tilbagevendende efterårsvindue: bramgæssene ankommer nordfra i store tal fra sidst i september, og trækket topper i første halvdel af oktober. Kraftige vinde fra syd og sydøst kan sprede flokkene ud over det meste af den sydlige del af landet.

Relaterede dage

• Sangsvanens efterårstræk
• Tranens efterårstræk