Gøgens forårstræk

Gøgens forårstræk bringer den kukkende han tilbage sidst i april, og det velkendte kald lyder over skove og enge fra maj til omkring Sankt Hans.

25. april – 20. juni 2026

Trækkets top: 15. maj

Hvornår kommer gøgen om foråret

Gøgen er blandt de senere forårstrækkere. Ifølge Dansk Trækfugleatlas vender fuglene tilbage fra begyndelsen af maj, og på Netnatur beskrives ankomsten som sidst i april til først i maj, når skoven står grøn. Hannerne kommer først og begynder straks at kukke for at markere territorium og tiltrække hunner.

De første kald høres derfor typisk omkring månedsskiftet april-maj, mens vinteren stadig kan sende kølige dage. Gøgen kommer fra vinterkvarteret i Afrika syd for Sahara, og dens tilbagekomst falder sammen med, at de småfugle, den lægger æg hos, går i gang med at bygge rede. Ankomsten svinger med vejret, men et mildt forår med tidligt insektliv trækker fuglene hjem hurtigere end en kold og sen sæson.

Hvor længe kukker gøgen

Kukket er selve kendetegnet på gøgens forår. Det er hannen, der kukker, og kaldet lyder mest vedholdende fra maj og ind i juni, mens fuglen hævder territorium og søger mager. Folkelig tradition sætter et skel ved Sankt Hans omkring 24. juni, hvor kukket normalt begynder at tynde ud, og sidst i juni er de fleste hanner holdt op.

Hunnen kukker ikke, men lader en boblende, kluklignende trille høre, som er lettere at overhøre. Efter parringstiden falder aktiviteten hurtigt, og fuglene bliver tavse og svære at få øje på. Den, der vil høre gøgen, skal derfor ud i maj og den første del af juni, hvor kaldet bærer langt over åbne enge og skovbryn i de tidlige morgentimer.

Hvor man hører og ser gøgen

Gøgen høres oftere, end den ses. Fuglen holder til i halvåbent land, ved skovbryn, moser, enge og rørskove samt på heder og i krat, hvor der er både sangposter og værtsfugle at lægge æg hos. Herfra kukker hannen fra en fritstående gren, en pæl eller en ledning, gerne højt placeret med udsyn.

Selve fuglen er slank og langhalet med spidse vinger, og i flugten kan den minde om en spurvehøg, hvilket kan narre både småfugle og fuglekiggere. Den sidder ofte lavt og vandret med hængende vinger og løftet hale. Bedst held har man i de tidlige morgentimer i maj, hvor man følger kukket til dets kilde og roligt nærmer sig sangposten uden at skræmme fuglen væk. Moser, engdrag og rørskove ved søer og ådale er blandt de sikreste steder, og fugtige, insektrige landskaber holder ofte flest gøge.

Hvad driver forårstrækket

Gøgens forårstræk er styret af føde og af værtsfuglenes ynglecyklus. Fuglen lever af insekter, især behårede sommerfuglelarver, som mange andre fugle vrager, og den er derfor bundet til et rigt insektliv om foråret. Ankomsten times, så hunnen kan lægge sine æg i rederne hos småfugle, mens de netop er begyndt at ruge.

Gøgen er en ynglesnylter: hunnen lægger sine æg enkeltvis i andre fuglearters reder, og gøgeungen skubber værtens egne æg og unger ud og bliver fodret op af plejeforældrene. Derfor skal gøgens ankomst passe med, at værtsfuglene er i gang. Kommer foråret sent og koldt, forskydes både værternes yngel og gøgens æglægning, og et tidligt, mildt forår fremskynder hele forløbet.

Gøgen er gået tilbage

Gøgens kukken er blevet sjældnere. Dansk Ornitologisk Forening har opgjort, at arten som ynglefugl var sikkert konstateret i 471 atlaskvadrater i 1990'erne, men kun i 70 kvadrater i årene 2014 til 2017, en markant tilbagegang. Forskeren Thomas Vikstrøm har peget på, at især de seneste årtier har vist en tydelig nedgang.

Årsagerne findes både her og i vinterkvarteret. I Afrika har brug af sprøjtemidler og opdyrkning af savanne mindsket insektmængden, og herhjemme har dræning og opdyrkning af moser og våde enge fjernet de småbiotoper, gøgen bruger til føde og til at finde værtsfugle. Færre insekter og færre egnede levesteder betyder færre gøge, og forårets kukken høres nu fra langt færre steder end for en menneskealder siden. Tilbagegangen mærkes bredt over det åbne land, og mange steder, hvor kukket før var en fast del af forsommeren, er der nu stille.

Hvornår falder dagen

Tilbagevendende forårsvindue: hannerne vender tilbage sidst i april og først i maj og begynder straks at kukke. Kaldet lyder mest fra maj og ind i juni og tynder ud omkring Sankt Hans. Et koldt forår forsinker ankomsten.

Relaterede dage

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår kommer gøgen til Danmark?
Gøgen vender tilbage fra vinterkvarteret i Afrika sidst i april til først i maj. Hannerne kommer først og begynder straks at kukke, så de første kald høres typisk omkring månedsskiftet april-maj.
Hvornår kukker gøgen?
Kukket lyder mest vedholdende fra maj og ind i juni. Folkelig tradition sætter et skel ved Sankt Hans omkring 24. juni, hvor kukket tynder ud, og sidst i juni er de fleste hanner holdt op.
Hvorfor ser man sjældent gøgen?
Gøgen høres oftere, end den ses. Den holder til i halvåbent land ved skovbryn, moser og rørskove og kukker fra høje sangposter. Slank og langhalet minder den i flugten om en spurvehøg.
Hvorfor er gøgen gået tilbage?
Dansk Ornitologisk Forening har målt en markant nedgang som ynglefugl. Færre insekter i vinterkvarteret i Afrika og dræning af moser og våde enge herhjemme har fjernet både føde og egnede levesteder.

Denne artikel afventer et grundigt faktatjek, så enkelte detaljer er måske ikke 100 % korrekte endnu.

Hav kalenderen i lommen

Åbn på mobilen