Nytårskur: kongehusets nytårstaffel og kure i januar

Nytårskur er regentens officielle modtagelse af nytårsgratulanter i begyndelsen af januar. Den indledes med et nytårstaffel den 1. januar og fortsætter med en række kure over de følgende hverdage, hvor regering, domstole, forsvar, diplomati og organisationer ønsker tillykke med det nye år. Her er hvad en nytårskur er, hvornår den holdes, og hvem der bliver modtaget.

Hvad er en nytårskur?

En kur er en festlig, officiel modtagelse hos regenten. Ordet stammer fra fransk cour, der betyder gård eller hof, og som igen kommer af latin cohors, en indhegnet gård eller plads. Samme rod ligger i udtrykket »at gøre kur«. Ifølge Den Store Danske er en nytårskur »monarkens og andre kongelige familiemedlemmers modtagelse straks i det nye år af nytårsgratulanter«.

To ord optræder altid sammen omkring årsskiftet: taffel og kur. Nytårstaflet er den store middag, hvor Kongen og Dronningen er værter, mens en nytårskur er selve modtagelsen, hvor gæsterne træder frem og lykønsker regentparret. Kongehuset beskriver arrangementerne som traditionelle modtagelser, hvor repræsentanter for regering, institutioner og organisationer hilser på den kongelige familie.

Begivenheden er altså en hofbegivenhed, ikke en folkelig fest. Almindelige danskere deltager ikke, men kan følge ankomsterne, når gæster i gallauniform og kjole ankommer til Amalienborg og Christiansborg.

Hvornår er nytårskurene?

Nytårstaflet ligger fast på nytårsdag, den 1. januar. Selve kurene fordeler sig derefter over de første hverdage i januar, fordi antallet af gæster for længst er vokset ud af én enkelt dag. Sekvensen i januar 2026 så ifølge Kongehuset sådan ud:

Modtagelsen af borgmestre og regionsrådsformænd blev holdt for første gang i 2026. Den store kur den 6. januar er årets mest omfattende: regentparret køres i guldkaret fra Amalienborg til Christiansborg, eskorteret af Gardehusarregimentets Hesteskadron.

De præcise datoer skifter fra år til år, fordi kurene lægges på de første hverdage efter nytårsdag. Nytårsdagens ugedag afgør resten, og den kan beregnes langt frem:

Når nytårsdag falder sent på ugen, som fredag i 2027, rykker kurene typisk ind i den følgende uge. Kongehuset offentliggør det endelige program i december sammen med akkrediteringen til kongens nytårstale.

Nytårskurenes historie

Traditionen er gammel. Allerede midt i 1600-tallet blev begivenhederne omkring årsskiftet ifølge Kongehuset omtalt som en gammel skik. Under Frederik 3. var det kongelige taffel på nytårsaften åbent for offentligheden, så borgerne kunne stille sig op i salene og se kongefamilien spise.

Adgangen lukkede, da Christian 6. og dronning Sophie Magdalene flyttede fra Københavns Slot til det første Christiansborg. I stedet blæste hoftrompeterne det nye år ind i slotsgården ved midnat, hvorefter familie og hoffolk udvekslede lykønskninger og gaver. Et fast holdepunkt kom i 1693, da Christian 5. udstedte statutterne for Elefantordenen og Dannebrogordenen og gjorde den 1. januar til en officiel ordensfest med taffel for ridderne.

Da enevælden faldt i 1849, overtog ministre og Folketingets ledelse de pladser, ordensridderne før havde haft, og gæstelisten voksede med tiden til også at omfatte Højesteret, forsvaret, kirken og Københavns Universitet. Efter Christiansborgs brand i 1794 boede kongefamilien spredt i Amalienborgs palæer, og gratulanterne måtte aflægge flere separate besøg. Den flerdages struktur, vi kender i dag, udviklede sig først efter 1. verdenskrig, i takt med at nye ministerier og flere diplomatiske repræsentationer gjorde det umuligt at nå alle på nytårsdag alene.

Sådan foregår en nytårskur i dag

Gæsterne møder i galla. Historisk bar ridderne Elefantordenen som kæde frem for det sædvanlige blå ordensbånd, og uniformer, ordener og kjole hører stadig med til billedet. Regentparret tager imod i Riddersalen i Christian VII's Palæ, mens de senere kure flytter til Christiansborg, når selskabet bliver for stort til Amalienborg.

Parallelt med kurene ligger en mere stilfærdig tradition: lykønskningslisterne. På nytårsdag kan borgere og institutioner skrive sig på de lister, der lægges frem hos hofmarskallatet, som en formel hilsen til regenten. Hele forløbet knytter sig til nytårsdag, der både er helligdag og officiel flagdag, og det runder julens og nytårets lange række af mærkedage af.

Er nytårskur en helligdag eller fridag?

Nej. Nytårskurene er hofbegivenheder og giver ikke fri. Den 1. januar er ganske vist både helligdag og flagdag, men det skyldes selve nytårsdag, ikke taflet. Kurdagene den 5. og 6. januar er almindelige hverdage for alle andre end de indbudte, og butikkerne holder åbent som sædvanligt. Du finder reglerne for de danske flagdage i oversigten over flagdage, hvor nytårsdag står på listen, mens de efterfølgende kurdage ikke gør.

For langt de fleste danskere er årsskiftets kongelige højdepunkt derfor ikke kuren, men nytårstalen den 31. december og festen på nytårsaften. Kuren er hoffets egen markering, åben at følge udefra, men ikke at deltage i.

Vil du have alle årets mærkedage, helligdage og flagdage samlet ét sted, kan du bruge Dansk Kalender hele året.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på nytårstaffel og nytårskur? Nytårstaflet er middagen den 1. januar, hvor regentparret er værter. En nytårskur er modtagelsen, hvor gæsterne træder frem og lykønsker. De to hænger sammen og omtales ofte under ét.

Hvornår holdes nytårskurene? Taflet ligger på nytårsdag den 1. januar, og kurene fordeler sig over de første hverdage i januar. I 2026 var det den 1., 5. og 6. januar. De præcise datoer afhænger af, hvilken ugedag nytårsdag falder på.

Hvem bliver inviteret til nytårskur? Regeringen, Folketingets formand, Højesterets dommere, officerer fra forsvaret, det diplomatiske korps, borgmestre og regionsrådsformænd samt repræsentanter for en række organisationer og det offentlige Danmark.

Kan almindelige borgere deltage i en nytårskur? Nej. Kurene er lukkede hofbegivenheder for indbudte gæster. Borgere kan følge ankomsterne udefra og skrive sig på lykønskningslisterne hos hofmarskallatet på nytårsdag.

Hvor gammel er traditionen? Begivenhederne omkring årsskiftet blev omtalt som en gammel skik allerede midt i 1600-tallet, og den 1. januar blev en officiel ordensfest i 1693. Den flerdages form stammer fra tiden efter 1. verdenskrig.

Hovedpointer

• Nytårskur er regentens officielle modtagelse af nytårsgratulanter, indledt med et nytårstaffel den 1. januar.
• Ordet kur kommer af fransk cour, gård eller hof, og betegner en festlig modtagelse hos regenten.
• Sekvensen strækker sig over flere dage: taffel den 1. januar, kure for domstole, forsvar, kommuner og diplomati, og den store kur på Christiansborg.
• I 2026 lå arrangementerne den 1., 5. og 6. januar; datoerne skifter med nytårsdagens ugedag.
• Traditionen går tilbage til mindst midten af 1600-tallet og fik sin flerdages form efter 1. verdenskrig.
• Kurene er hofbegivenheder og giver ikke fri; kun nytårsdag selv er helligdag og flagdag.