Kvindernes internationale kampdag: 8. marts, født i København

Hvornår er kvindernes internationale kampdag, hvor kommer den fra, og giver den fri? Dagen falder den 8. marts hvert år, og selve idéen om en fælles kvindedag blev vedtaget på et møde i København i 1910. Datoen den 8. marts kom dog først til senere. I dag er den hverken helligdag, flagdag eller fridag i Danmark. Her er historien fra Folkets Hus på Nørrebro, forklaringen på datoen og de ugedage, den 8. marts rammer frem til 2033.

Hvad er kvindernes internationale kampdag?

Kvindernes internationale kampdag er en årlig mærkedag for kvinders rettigheder. Ordet kampdag peger på dagens oprindelse i arbejderbevægelsen, hvor kvinder kæmpede for stemmeret, ligeløn og bedre arbejdsvilkår. Internationalt hedder dagen som regel den internationale kvindedag, men i Danmark har den kæmpende betegnelse holdt ved.

Dagen markeres med demonstrationer, møder og debatarrangementer, ikke med fri eller flag fra det offentlige. Fagforeninger, kvindeorganisationer og politiske partier står bag de fleste arrangementer, og temaet skifter fra år til år efter, hvilke ligestillingsspørgsmål der fylder mest.

Hvornår er kvindernes internationale kampdag?

Den 8. marts ligger fast i kalenderen. Til forskel fra påske, der vandrer med månen efter kirkeåret, rammer kampdagen samme dato år efter år og flytter sig ikke som de kirkelige helligdage. Ugedagen skifter derimod og afgør, om dagen lander på en hverdag eller i weekenden.

I 2031 falder den 8. marts på en lørdag, hvor arrangementerne ofte samler flest deltagere. Du kan altid slå den aktuelle ugedag op på Dansk Kalender, hvor datoen beregnes for hvert år.

Idéen blev født i København i 1910

Kampdagen har en dansk begyndelse. Den 26.-27. august 1910 samledes deltagerne til den anden socialistiske internationale kvindekonference i Folkets Hus på Jagtvej 69 på Nørrebro. Ifølge Videnskab.dk var "99 kvinder fra 17 forskellige lande" mødt op i arbejdernes forsamlingsbygning, som senere blev kendt for at huse Ungdomshuset.

Det var den tyske politiker og kvindesagsforkæmper Clara Zetkin (1857-1933), der stillede forslaget. Danmarkshistorien skriver, at det var "kvindekonferencens tyske initiativtager og forkvinde Clara Zetkin", som "stillede forslag om en international dag for kvinder", og at "forslaget blev vedtaget med stort flertal".

Et af konferencens tre store debatpunkter var "midler og taktik til at sikre den kvindelige stemme- og valgret", og det var netop den sag, den nye kampdag skulle støtte. Kravet om stemmeret var i 1910 endnu ikke vundet i Danmark, hvor kvinder først fik valgret til Rigsdagen med grundlovsændringen i 1915. Kampdagen begyndte altså som et redskab i en konkret politisk kamp, ikke som en bred mærkedag.

Hvorfor netop den 8. marts?

Her ligger den mest udbredte misforståelse. Konferencen i 1910 vedtog en fælles kampdag, men den fastlagde ikke datoen. Wikipedia noterer, at "de første år lå kampdagen på forskellige datoer", så den 8. marts var langtfra givet fra begyndelsen.

To ting trak datoen på plads. En russisk kvindedemonstration den 8. marts 1917 blev af mange set som optakten til revolutionen samme år og knyttede dagen til netop den dato. Fastlæggelsen kom kort efter: Danmarkshistorien skriver, at "det var dog først i 1921, at 8. marts blev fastlagt som dato". Siden 1921 er dagen ifølge Den Store Danske blevet fejret den 8. marts.

Fra stemmeret til rødstrømper

Det danske forløb har to bølger. I de tidlige årtier var kampdagen først og fremmest socialistiske og kommunistiske kvinders dag, og opbakningen var smal. Den brede genopdagelse kom med den nye kvindebevægelse i 1970'erne.

Det var rødstrømpebevægelsen, der gav dagen nyt liv og satte den danske betegnelse kvindernes internationale kampdag i omløb. Kravene handlede nu om ligeløn, ret til abort og opgør med kønsroller. I de tidlige årtier havde dagen ifølge Den Store Danske især været "kommunistiske kvinders" mærkedag, og først med den nye kvindebevægelse blev opbakningen bred.

Efter årtusindskiftet er tonen skiftet igen: Den Store Danske beskriver, at "tidligere tiders demonstrationer" blev "afløst af debatmøder og kunstneriske manifestationer", og at dagen i dag også rummer kampen for rettigheder for minoriteter. Fagbevægelse, biblioteker og museer står i dag for en stor del af arrangementerne rundt om i landet.

Er den 8. marts en fridag?

Nej. Kvindernes internationale kampdag er ikke en helligdag, og den giver ingen ret til fri. Butikker, skoler og arbejdspladser holder åbent som på en almindelig hverdag, og løn- og fridagsregler følger den enkelte overenskomst.

Dagen er heller ikke en officiel flagdag. Den optræder ikke på Justitsministeriets flagdagsliste, hvor de eneste forårsdatoer er kongelige fødselsdage og de kirkelige helligdage. Det står i modsætning til grundlovsdag, som du finder sammen med de øvrige datoer i oversigten over danske flagdage. Markeringen af den 8. marts hviler på foreninger og bevægelser, ikke på en flagregel.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår er kvindernes internationale kampdag? Den 8. marts hvert år. Datoen er fast og flytter sig ikke.

Er den 8. marts en helligdag eller fridag? Nej. Dagen er hverken helligdag eller flagdag og giver ingen ret til fri. Butikker og arbejdspladser holder åbent.

Hvor stammer kampdagen fra? Idéen blev vedtaget på den anden socialistiske internationale kvindekonference i Folkets Hus på Nørrebro i København i august 1910 på forslag fra Clara Zetkin.

Hvorfor ligger dagen den 8. marts? De første år lå den på skiftende datoer. En russisk kvindedemonstration den 8. marts 1917 knyttede dagen til datoen, og den blev endeligt fastlagt i 1921.

Hvad betyder ordet kampdag? Det peger på dagens rødder i arbejderbevægelsen, hvor kvinder kæmpede for stemmeret og bedre arbejdsvilkår. Den danske betegnelse blev udbredt af rødstrømpebevægelsen i 1970'erne.

Hvorfor hedder det international kvindedag nogle steder? Internationalt bruges oftest betegnelsen den internationale kvindedag. I Danmark har den ældre, mere kæmpende titel holdt ved.

Hovedpointer

• Kvindernes internationale kampdag falder den 8. marts og er en fast dato, men ugedagen skifter: i 2031 en lørdag, i 2027 en mandag.
• Idéen om en fælles kvindedag blev vedtaget i Folkets Hus på Jagtvej 69 på Nørrebro i 1910 på forslag fra Clara Zetkin.
• Konferencen i 1910 fastlagde ikke datoen. Den 8. marts kom først på plads i 1921 efter en russisk kvindedemonstration i 1917.
• Det oprindelige krav var kvindernes stemme- og valgret, som endnu ikke var vundet.
• Rødstrømpebevægelsen genoplivede dagen i 1970'erne og satte den danske betegnelse kampdag i omløb.
• Den 8. marts er hverken helligdag, flagdag eller fridag, og butikkerne holder åbent.

Vil du have alle årets helligdage, flagdage og mærkedage samlet ét sted? Dansk Kalender viser, hvilken ugedag den 8. marts rammer hvert år.