Fredag den 13.: hver dato frem til 2040 og tallene bag

Næste fredag den 13. falder den 13. november 2026. Vi har regnet kalenderen igennem i hele dens 400-årige cyklus, og den 13. i måneden rammer fredag 688 gange ud af 4.800 måneder, altså en anelse oftere end nogen anden ugedag. Herunder står hver forekomst frem til 2040, reglen der styrer dem, og hvad danske skadetal siger om, hvorvidt dagen faktisk er farligere.

Hvad vi har regnet ud, og hvordan

To ting er beregnet her. Den ene er datolisten: hver måned mellem 2026 og 2040, hvor den 13. falder på en fredag. Den anden er fordelingen over hele den gregorianske kalenders gentagelsescyklus.

Cyklussen er præcis 400 år lang. Så mange år indeholder 146.097 dage, og det tal går op i 7 med 20.871 uger, hvilket betyder at ugedagsmønstret gentager sig identisk hvert 400. år. Derfor er 4.800 måneder (400 år gange 12) den fulde stikprøve, ikke et udsnit. Skudårsreglen er den eneste komplikation undervejs, og den er beskrevet nærmere i vores gennemgang af skudår.

Alle datoer nedenfor er beregnet ud fra kalenderreglerne, ikke slået op i en tabel. Overtroens historie og de danske skadetal er derimod hentet fra navngivne kilder, som står nævnt i hvert afsnit.

Hver fredag den 13. frem til 2040

Fra 2026 til og med 2040 er der 26 af dem, i snit 1,7 om året.

Året 2026 hører til de tætte: to af de tre er allerede passeret, og november står tilbage.

Derfor rammer den 13. oftere fredag end nogen anden dag

Reglen er enkel, når man vender den om. En måned har fredag den 13., hvis og kun hvis måneden begynder på en søndag, for fra den 1. til den 13. går der præcis tolv dage. Spørgsmålet om, hvor tit den 13. er en fredag, er altså i virkeligheden spørgsmålet om, hvor tit en måned starter søndag.

Fordelt på de 4.800 måneder i cyklussen ser det sådan ud:

Fredag ligger øverst, men forspringet er fire måneder ud af 4.800, svarende til under en tiendedel procents forskel. Skævheden opstår, fordi 400 år ikke fordeler månedslængderne helt jævnt over ugens syv dage, og udfaldet kunne lige så godt være tilfaldet en anden dag. At den populære uheldsdato lander i toppen er et sammentræf, ikke et mønster med mening.

Én, to eller tre gange om året

Ingen år slipper helt. Over de 400 år har 171 år én fredag den 13., 170 år har to, og 59 år har tre. Tre er maksimum, og det sker i to bestemte kalenderformer.

Den første er et almindeligt år, der begynder på en torsdag: så falder de i februar, marts og november. Det gælder 2026 og igen 2037. Den anden er et skudår, der begynder på en søndag, og der samler de sig i januar, april og juli, som i 2040.

Afstandene mellem to forekomster svinger tilsvarende. Det korteste spring er én måned, fra 13. februar til 13. marts 2026, som kun kan ske i et almindeligt år, hvor februar har 28 dage og derfor lader marts begynde på samme ugedag. Det længste spring er 14 måneder, fra 13. august 2027 til 13. oktober 2028. Hvis du vil se, hvordan ugedage og ugenumre hænger sammen i det hele taget, findes systematikken i vores artikel om ugenumre og ISO 8601.

Danemordet 1002: den ældste danske fredag den 13.

Den mest omtalte 13. november i dansk historie er drabene på danskere i England i år 1002. Efter ordre fra kong Æthelred 2. skulle danskerne i landet dræbes, og massakren fandt sted på Sankt Brictius' dag, den 13. november, beskriver danmarkshistorien.lex.dk. Blandt ofrene var muligvis Svend Tveskægs søster Gunhild og hendes mand jarl Pallig, og i Oxford søgte danske flygtninge tilflugt i Sankt Frideswide-kirken, som blev sat i brand. Arkæologer fandt i 2008 skeletterne af mellem 34 og 38 unge mænd med mærker efter sværdslag og ild. Begivenheden regnes for baggrunden for Svend Tveskægs fornyede angreb på England fra 1003.

Datoen kræver ét kalenderforbehold. År 1002 blev regnet i den julianske kalender, og efter den var den 13. november en fredag. Omregnet til vores nuværende gregorianske kalender ligger samme døgn den 19. november 1002, så efter nutidens datosystem var det slet ikke den trettende. Selve ugedagen ændrer sig derimod ikke ved omregningen, for det er det samme fysiske døgn.

Overtroen er ny i Danmark

De to bestanddele er gamle hver for sig. Tallet tretten har rødder helt tilbage til sumererne, der delte året i tolv måneder og måtte indskyde en trettende for at få regnskabet til at passe, fortæller overarkivar Else Marie Kofod fra Dansk Folkemindesamling til videnskab.dk. I den nordiske mytologi var tolv guder inviteret til taffel i Valhal, hvorefter Loke mødte op som ubuden gæst nummer tretten og forvoldte Balders død. I Det Nye Testamente sad Jesus og hans disciple tretten til bords ved den sidste nadver. Fredagen fik sit dårlige ry fra korsfæstelsen, og gamle råd frarådede at begynde arbejde, bryllup eller rejser på en fredag.

Selve kombinationen er langt yngre. Kofod peger på, at de første danske optegnelser af »fredag den 13.« stammer fra tiden efter 2. verdenskrig, og at gyserfilmen fra 1980 for alvor gjorde datoen uhyggelig herhjemme. Sporene i bygningsmassen er også nyere end man skulle tro: DR nævner TV-Byen i Gladsaxe, hvor der ikke lå kontorer på 13. sal. Den sygelige udgave af frygten hedder triskaidekafobi, af græsk triskaideka »tretten« og phobos »frygt«, og Lex bemærker, at den hos de fleste ikke når fobisk niveau, men fungerer som folkelig overtro.

Den danske almanak nåede derimod at gøre op med spådomskunsten længe før filmen. Københavns Universitet har udgivet almanak siden 1479, og den nuværende form går tilbage til 1685, hvilket gør den til Danmarks ældste publikation, der stadig udkommer. Allerede i 1633 kom der et direkte forbud mod spådomme og overtro i universitetets almanak, og almanakreformen i 1685 lugede yderligere ud i uvidenskabelige påstande.

Sker der flere ulykker den dag?

Forsikringsselskabet Tryg gennemgik skader på ulykkes- og bilforsikringer for fredage den 13. i 2015 og 2016 og fandt 10 procent flere skader i 2016. Samme gennemgang viste, at ugens klart værste dag er en anden: mandag, med omkring 40 procent flere bilskader end øvrige dage.

Tallet skal læses med forbehold. Et år indeholder typisk kun én til tre fredage den 13., så to års materiale hviler på en håndfuld dage, og udsvinget på ti procent kan sagtens være støj. Der er heller ingen korrektion for trafikmængde, vejr eller ferieuger. Mandagsforskellen på 40 procent hviler til gengæld på et helt års mandage og er dermed langt bedre underbygget end fredagstallet.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår er næste fredag den 13.? Den 13. november 2026. Derefter går der lang tid: den næste er 13. august 2027.

Hvor mange fredag den 13. er der i 2026? Tre, nemlig 13. februar, 13. marts og 13. november. Det er maksimum for et enkelt år, og det sker kun i 59 ud af 400 år.

Kan der gå et helt år uden fredag den 13.? Nej. I hele den 400-årige cyklus har hvert eneste år mindst én, fordi tolv måneder ikke kan undgå at ramme mønstret.

Er fredag den 13. en mærkedag i den danske kalender? Nej. Datoen er hverken helligdag, flagdag eller kirkelig mærkedag, og den udløser ingen fridag. Til sammenligning har halloween den 31. oktober samme uofficielle status.

Hvad hedder frygten for tallet 13? Triskaidekafobi. Ordet kommer af græsk triskaideka »tretten« og phobos »frygt«.

Vil du have datoerne i lommen sammen med resten af årets mærkedage, helligdage og ugenumre, kan du hente Dansk Kalender.

Hovedpointer

• Næste fredag den 13. er 13. november 2026, og fra 2026 til 2040 er der 26 af dem i alt.
• Den 13. falder på fredag 688 gange ud af 4.800 måneder i kalenderens 400-årige cyklus, hvilket er fire måneder mere end den sjældneste ugedag.
• En måned har fredag den 13., præcis når måneden begynder på en søndag.
• Tre forekomster på et år kræver enten et almindeligt år, der begynder torsdag, eller et skudår, der begynder søndag.
• Den 13. november 1002, dagen for Danemordet, var en fredag i den julianske kalender, men svarer til den 19. november i vores nuværende kalender.
• Trygs skadetal viste 10 procent flere skader i 2016, men materialet er for spinkelt til at bære en konklusion, og mandag ligger langt højere.