Verdens diabetesdag
Verdens diabetesdag markeres den 14. november og sætter fokus på diabetes. Læs om datoen, den blå cirkel og Diabetesforeningens markering i Danmark.
Hvornår er Verdens diabetesdag
Verdens diabetesdag markeres altid den 14. november. Datoen ligger fast og flytter sig ikke efter ugedagen, så dagen vender tilbage på samme dato år efter år. Det er en international mærkedag indstiftet af FN, og den er hverken en fri- eller flagdag i Danmark. Formålet er at sætte fokus på diabetes, en af verdens hurtigst voksende kroniske sygdomme, og at oplyse om både forebyggelse og behandling. I Danmark er det Diabetesforeningen, der løfter dagen frem med arrangementer landet over, og november bruges som en samlet oplysningsmåned, hvor sygdommen får ekstra opmærksomhed i medier, kommuner og sundhedsvæsen.
Hvorfor netop den 14. november
Den 14. november er ikke valgt tilfældigt. Det er fødselsdagen for lægen Frederick Banting, der blev født den 14. november 1891. Sammen med Charles Best fik han idéen, der i 1922 førte til opdagelsen af insulin, og dermed til en behandling, der gjorde det muligt at leve med en sygdom, som indtil da var dødelig. Opdagelsen regnes som et af lægevidenskabens store gennembrud. Ved at lægge Verdens diabetesdag på Bantings fødselsdag knyttes mærkedagen direkte til den historie, og datoen minder hvert år om, at insulin stadig er livsnødvendig medicin for mange mennesker med diabetes. Det understreger samtidig, at dagen både er en mindedag og en oplysningsdag.
Fra oplysningskampagne til FN-dag
Verdens diabetesdag blev oprettet i 1991 af Det Internationale Diabetes Forbund (IDF) og Verdenssundhedsorganisationen WHO som svar på den hastigt stigende forekomst af diabetes. I begyndelsen var dagen en oplysningskampagne ført af diabetesorganisationer rundt om i verden. I 2006 vedtog FN's generalforsamling resolution 61/225, der gjorde den 14. november til en officiel FN-dag, og dermed blev diabetes anerkendt som en alvorlig global sundhedsudfordring på linje med smitsomme sygdomme. Dagen regnes i dag som verdens største oplysningskampagne om diabetes og når et stort publikum gennem foreninger, sundhedsvæsen og medier.
Den blå cirkel som symbol
Første gang Verdens diabetesdag blev markeret som FN-dag, var den 14. november 2007. I den forbindelse blev kendte bygninger og monumenter lyst op i blåt for at gøre opmærksom på sagen. Symbolet for dagen er netop en blå cirkel, der står for sammenhold og fælles indsats på tværs af landegrænser. Den blå farve henviser til himlen, som alle lever under, og går igen i FN's eget flag. Cirklen bruges i kampagner, på plakater og i sociale medier, og når bygninger lyses op i blåt på selve dagen, er det den blå cirkel, der ligger bag. Et enkelt, genkendeligt mærke gør det lettere at samle opmærksomhed om en sygdom, der rammer mennesker i alle aldre.
Sådan markeres dagen i Danmark
I Danmark står Diabetesforeningen i spidsen for Verdens diabetesdag. Foreningen bruger hele november som oplysningsmåned under overskrifter som 'I november går vi sammen for diabetes' og arrangerer aktiviteter i hele landet. I 2019 talte foreningen 165 arrangementer i forbindelse med dagen, fra foredrag og gåture til gratis blodsukkermålinger. Dagen indgår også i Global Diabetes Walk, hvor mennesker mange steder går for at sætte fokus på sygdommen. En tilbagevendende del af kampagnen handler om opsporing, fordi mange især med type 2-diabetes lever med sygdommen uden at vide det. Ved at få flere testet i tide kan alvorlige følgesygdomme forebygges, og det er en af grundene til, at oplysning fylder så meget på dagen.
Diabetes som voksende folkesygdom
Diabetes dækker over flere sygdomme, hvor kroppen ikke kan regulere blodsukkeret. Ved type 1-diabetes danner kroppen ikke selv insulin, mens type 2-diabetes ofte udvikler sig over tid og hænger sammen med både arv og levevis. Diabetesforeningen advarer om en kraftig stigning i antallet af danskere med diabetes, og særligt type 2 er i vækst. Det er en af grundene til, at Verdens diabetesdag lægger så stor vægt på oplysning og tidlig opsporing. Jo tidligere sygdommen opdages, jo bedre kan man holde blodsukkeret i ro og mindske risikoen for følgesygdomme i blandt andet øjne, nyrer, hjerte og fødder. Dagen er dermed både en mindedag for et lægeligt gennembrud og en påmindelse om en sygdom, der berører stadig flere.
Hvornår falder dagen
Fast dato: Verdens diabetesdag falder altid den 14. november og flytter sig ikke efter ugedagen. Det er en international FN-mærkedag og hverken en fri- eller flagdag i Danmark, men markeres især af Diabetesforeningen.
Relaterede dage
Ofte stillede spørgsmål
- Hvornår er Verdens diabetesdag?
- Verdens diabetesdag er altid den 14. november. Datoen ligger fast og flytter sig ikke efter ugedagen. Det er en international FN-mærkedag, men hverken en fri- eller flagdag i Danmark.
- Hvorfor er Verdens diabetesdag den 14. november?
- Datoen er fødselsdagen for lægen Frederick Banting, der blev født den 14. november 1891. Sammen med Charles Best fik han idéen, der i 1922 førte til opdagelsen af insulin, og dagen minder om det gennembrud.
- Hvem står bag Verdens diabetesdag?
- Dagen blev oprettet i 1991 af Det Internationale Diabetes Forbund (IDF) og WHO. I 2006 vedtog FN's generalforsamling resolution 61/225, der gjorde den 14. november til en officiel FN-dag.
- Hvad betyder den blå cirkel?
- Den blå cirkel er det globale symbol for diabetes og blev taget i brug, da dagen blev FN-dag i 2007. Den står for sammenhold, og den blå farve henviser til himlen og går igen i FN's flag.
- Hvordan markeres Verdens diabetesdag i Danmark?
- I Danmark er det Diabetesforeningen, der markerer dagen med arrangementer landet over, gåture, foredrag og blodsukkermålinger. November bruges som oplysningsmåned, og en stor del handler om at opspore uopdaget type 2-diabetes.
Kilder
- Verdens diabetesdag | FN (UNRIC)
- World Diabetes Day | Wikipedia
- About World Diabetes Day | IDF
- Global landmarks light up in blue to mark first UN World Diabetes Day | UN News
- Verdens Diabetesdag | Diabetesforeningen
- 165 arrangementer på Verdens Diabetesdag | Diabetesforeningen
Kilderne er eksterne; for fuldstændige oplysninger henvises til de oprindelige udgivelser.