Databeskyttelsesdagen

Databeskyttelsesdagen falder hvert år den 28. januar og sætter fokus på beskyttelse af personoplysninger og borgernes rettigheder efter GDPR.

28. januar 2026

Hvornår falder databeskyttelsesdagen

Databeskyttelsesdagen falder den 28. januar og vender tilbage på samme dato hvert år, uanset ugedag. Den er hverken en fri- eller flagdag, men en international temadag, der sætter fokus på beskyttelsen af personoplysninger og den enkeltes ret til privatliv. Dagen blev indstiftet af Europarådet i 2006 og er blevet markeret hvert år siden 2007. Formålet er at gøre borgere, virksomheder og myndigheder mere bevidste om, hvordan personlige oplysninger indsamles, opbevares og deles, og hvilke rettigheder den enkelte har. Anledningen bruges af myndigheder, uddannelsesinstitutioner og virksomheder til at sætte databeskyttelse på dagsordenen med oplysningskampagner, foredrag og artikler om, hvordan man passer på sine data i en stadig mere digital hverdag.

Derfor netop den 28. januar

Datoen er ikke tilfældig. Den 28. januar 1981 blev Europarådets konvention nr. 108 åbnet for underskrift, og netop den dato er siden valgt som mærkedag. Konvention 108 var den første juridisk bindende multilaterale aftale på databeskyttelsesområdet og fastlagde grundprincipper for behandling af personoplysninger på tværs af landegrænser. Ved at lægge databeskyttelsesdagen den 28. januar knyttes dagen direkte til det dokument, der lagde det første fælles, forpligtende fundament for, hvordan personlige oplysninger må behandles. Datatilsynet fremhæver denne forbindelse, når dagen omtales, og peger på, at konventionen banede vejen for de regler, der gælder i dag.

Konvention 108 og vejen til GDPR

Konvention 108 fra 1981 dannede afsæt for de databeskyttelsesregler, der gælder i dag. Det mest gennemgribende skridt kom med databeskyttelsesforordningen, bedre kendt som GDPR, der har fundet anvendelse siden den 25. maj 2018. GDPR bygger ifølge Datatilsynet på en fælles europæisk indsats og giver borgerne en række ensartede rettigheder, samtidig med at den stiller krav til virksomheder og myndigheder om blandt andet risikovurdering og behandlingssikkerhed. Tilsynet med reglerne koordineres på tværs af landene gennem Det Europæiske Databeskyttelsesråd (EDPB), så afgørelser og fortolkninger så vidt muligt trækker i samme retning. I Danmark suppleres forordningen af databeskyttelsesloven, der udfylder de nationale rammer, som GDPR overlader til det enkelte land. På databeskyttelsesdagen sættes der ekstra fokus på netop disse pligter og rettigheder.

Databeskyttelsesdagen i Danmark

I Danmark blev databeskyttelsesdagen taget op i 2011 af en kreds af organisationer uden partipolitisk tilknytning, og den blev første gang markeret den 28. januar 2012 ved et arrangement på Christiansborg. Siden er dagen blevet en tilbagevendende anledning til debat om privatliv og persondata. I oktober 2014 blev Databeskyttelsesprisen indstiftet, og den blev uddelt første gang i 2015 for at anerkende personer eller organisationer, der gør en særlig indsats for databeskyttelse. Datatilsynet, der er den danske tilsynsmyndighed på området, bruger dagen til at sætte ekstra fokus på det, myndigheden beskæftiger sig med hele året: borgernes fundamentale ret til beskyttelse af deres personoplysninger.

Datatilsynet og dine rettigheder

Datatilsynet beskriver kernen i sit arbejde som det enkelte menneskes fundamentale ret til beskyttelse af sine personoplysninger. Efter databeskyttelsesreglerne har du som registreret en række konkrete rettigheder. Du har ret til indsigt i, hvilke oplysninger der behandles om dig, ret til at få urigtige oplysninger berigtiget, ret til i visse tilfælde at få oplysninger slettet, og ret til at gøre indsigelse mod en behandling. Databeskyttelsesdagen er en god anledning til at blive mindet om disse rettigheder og til at overveje, hvem der har adgang til ens oplysninger, og hvad de bruges til. Mange organisationer udgiver netop denne dag vejledninger om, hvordan man bruger rettighederne i praksis.

Data Protection Day eller Data Privacy Day

Dagen kendes under flere navne. I Europa omtales den som Data Protection Day, mens den uden for Europa ofte kaldes Data Privacy Day. Uanset navnet er sigtet det samme: at øge bevidstheden om, hvordan personoplysninger behandles, og om den enkeltes ret til privatliv. På dansk er den faste betegnelse databeskyttelsesdagen eller den internationale databeskyttelsesdag. Dagen markeres typisk med temaarrangementer, oplysningskampagner og artikler fra myndigheder, brancheorganisationer og institutioner, der til daglig arbejder med persondata. Mange virksomheder bruger også anledningen til at minde medarbejderne om god databehandling og til at gennemgå egne rutiner for opbevaring og sletning af oplysninger.

Hvornår falder dagen

Fast dato: databeskyttelsesdagen markeres altid den 28. januar, uanset ugedag. Den er hverken en fri- eller flagdag, men en international temadag indstiftet af Europarådet.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår er databeskyttelsesdagen?
Databeskyttelsesdagen markeres hvert år den 28. januar. Datoen ligger fast og flyttes ikke efter ugedag. Dagen er en international temadag og altså hverken en fri- eller flagdag.
Hvem har indstiftet databeskyttelsesdagen?
Dagen blev indstiftet af Europarådet i 2006 og er blevet markeret hvert år siden 2007. I Danmark blev den taget op i 2011 og første gang markeret på Christiansborg den 28. januar 2012.
Hvorfor er datoen den 28. januar?
Den 28. januar 1981 blev Europarådets konvention nr. 108 åbnet for underskrift. Konventionen var den første juridisk bindende multilaterale aftale om databeskyttelse, og datoen blev derfor valgt som mærkedag.
Hvad er Datatilsynets rolle?
Datatilsynet er den danske tilsynsmyndighed for databeskyttelse. Myndigheden fører tilsyn med, at databeskyttelsesreglerne og GDPR overholdes, og arbejder for den enkeltes fundamentale ret til beskyttelse af sine personoplysninger.
Hvilke rettigheder har jeg over mine personoplysninger?
Efter databeskyttelsesreglerne har du blandt andet ret til indsigt i, hvilke oplysninger der behandles om dig, ret til at få urigtige oplysninger rettet, ret til sletning i visse tilfælde og ret til at gøre indsigelse mod en behandling.

Kilder

Kilderne er eksterne; for fuldstændige oplysninger henvises til de oprindelige udgivelser.

Hav kalenderen i lommen

Åbn på mobilen