Volkmarus

Oprindelse

Volkmarus er den latiniserede form af det germanske Volkmar, sammensat af folk ('folk, hær') og mēri ('berømt'), altså 'berømt blandt folket'. Navnet er belagt fra tidlig middelalder, og berømmelseselementet -mar, som det deler med navne som Valdemar, Ingemar og Dagmar, var et af de mest produktive led i den gamle germanske navnedannelse.

Betydning

'Berømt blandt folket' — sammensætning af germansk folk ('folk, hær') og mēri ('berømt').

Kulturelle referencer

Volkmarus hører til den danske almanaks mere gådefulde navne. Ingen sikkert dokumenteret helgen kan knyttes til dagen den 20. november, og en eventuel dyrkelse har været rent lokal og bredte sig aldrig i Norden. Selve navnet er derimod godt belagt i den tyske middelalder: Volkmar 1. var abbed for det sachsiske rigskloster Corvey fra 916 til sin død i 942, og formen optræder også som Folcmar og Folkmarus i samtidens kilder. Den germanske rod folk ('folk, hær') genfindes i nutidige ord som 'folkemøde' og 'folkeskole' og i navne som Folke, mens andetleddet -mar ('berømt') knytter Volkmar til en hel familie af gamle nordisk-germanske navne. I moderne dansk lever Volkmarus ikke som personnavn og kendes alene som almanakdato fra den førreformatoriske kalender.

Popularitet

Bruges ikke som personnavn i moderne Danmark og lever udelukkende videre som almanakdato. Navnet har ingen registreret brug som dansk dåbsnavn og forbindes hverken med en kendt helgen eller med nogen navnebærer i nyere tid; det står dermed som en ren kuriositet i kalenderen, et levn fra den gamle helgenkalenders optagelse af germanske navne, mens beslægtede -mar-navne som Valdemar og Dagmar har haft en langt rigere folkelig historie.

Beslægtede navne

• Volkmar