Vitus

Oprindelse

Vitus kommer af latinens Vitus, formentlig afledt af vita ('liv') eller af en førromersk rod af usikker betydning. Det er båret af Sankt Vitus, en sicilisk drengemartyr, og bredte sig over Europa gennem helgendyrkelsen; i tysktalende lande blev kortformen Veit yderst udbredt, og den italienske form Vito hører til samme familie. Navnet kom ind i dansk navnetradition gennem den middelalderlige helgenkalender, hvor festdagen den 15. juni har holdt det i live.

Betydning

Usikker oprindelse — formentlig 'levende' eller 'liv', afledt af latinens vita.

Kulturelle referencer

Sankt Vitus var ifølge legenden en sicilisk dreng, der som ung led martyrdøden under Diocletian-forfølgelserne omkring år 303. Han er en af de fjorten nødhjælpere og påkaldes mod epilepsi og krampelidelser; den nervøse bevægelsesforstyrrelse Sydenhams chorea kaldes derfor stadig 'Sankt Vitus' dans'. Domkirken Sankt Vitus i Prag, hvor Bøhmens konger blev kronet og begravet, bærer hans navn. Navnets mest berømte danske bærer er søfareren Vitus Jonassen Bering (1681–1741), født i Horsens og døbt i byens kirke; i russisk tjeneste ledede han Den Første og Den Anden Kamtjatka-ekspedition, kortlagde Sibiriens og Alaskas kyster og døde af skørbug på den øde ø, der siden bærer hans navn. Beringstrædet, Beringhavet og Beringøen er opkaldt efter ham. Festdagen den 15. juni er bevaret i den danske almanak.

Popularitet

Yderst sjældent som dansk dåbsnavn, men ikke uddødt — navnet bevarer en stærk historisk klang takket være Vitus Bering, og den korte tyske form Veit og den italienske Vito høres lejlighedsvis. Først og fremmest lever Vitus dog videre som almanakdato, som kirkenavn og i det medicinske fagudtryk Sankt Vitus' dans snarere end som et levende fornavn blandt nyfødte danskere.

Beslægtede navne

• Veit
• Vito