Vitalis

Oprindelse

Vitalis kommer af latinens vitalis ('livskraftig, hørende til livet, levende'), afledt af vita ('liv'). Det var et udbredt navn blandt tidlige kristne, hvor det havde en optimistisk, opstandelsesrettet klang, og det blev båret af en lang række martyrer og helgener. De beslægtede former Vital (fransk) og Vitale (italiensk) bevarer den latinske rod, der også lever videre i moderne ord som 'vital', 'vitamin' og 'vitalitet'.

Betydning

'Den livskraftige' eller 'den, der hører livet til' — afledt af latinens vita ('liv').

Kulturelle referencer

Den mest dyrkede bærer er Sankt Vitalis af Milano, ifølge legenden en velstående romersk soldat og borger, gift med Valeria og fader til Milanos værnehelgener Gervasius og Protasius. Da han havde begravet martyren Ursicinus, blev han selv pågrebet og levende begravet af dommeren Paulinus. Over hans grav i Ravenna rejstes den ottekantede basilika San Vitale, indviet i 548 og berømt for de fineste byzantinske mosaikker uden for Konstantinopel, herunder de store billeder af kejser Justinian og kejserinde Theodora. Hans festdag den 28. april er bevaret i den danske almanak. Navnet bæres også af den engelsk-normanniske krønikeskriver Orderic Vitalis (1075–ca. 1142), forfatter til den store Historia Ecclesiastica; her er Vitalis dog et klosternavn, han fik af normannerne, fordi hans engelske fødenavn lød fremmed for dem.

Popularitet

Vitalis er yderst sjældent som dansk dåbsnavn og gives kun til ganske få — om nogen — drenge om året. Det bevarer en klassisk-latinsk, kirkelig klang og forbindes mest med helgenkalenderen og den berømte Ravenna-basilika snarere end med nutidig dansk navngivning.

Beslægtede navne

• Vital
• Vitale