Vilhelm

Oprindelse

Vilhelm kommer af det germanske Willahelm, sammensat af willeo ('vilje, beslutsomhed') og helm ('hjelm, beskyttelse'), altså 'den beslutsomme beskytter' eller 'viljens hjelm'. Navnet bredte sig fra frankisk område over hele Vesteuropa og blev gennem normannerne et af de mest udbredte fyrstenavne i England og Tyskland. I dansk navnetradition er det belagt fra middelalderen og bæres i formerne Vilhelm, Wilhelm og den engelske William; kortformerne Ville og Villy hører til samme familie.

Betydning

'Viljens hjelm' eller 'den beslutsomme beskytter' — sammensætning af germansk willeo og helm.

Kulturelle referencer

Vilhelm Erobreren (ca. 1028–1087), hertug af Normandiet, erobrede England i 1066 og grundlagde den normanniske kongerække. Blandt danske bærere er maleren Vilhelm Hammershøi (1864–1916), kendt for sine dæmpede, lysspillende interiører, der i dag regnes blandt nordisk kunsts mest eftertragtede; sprogforskeren Vilhelm Thomsen (1842–1927), der i 1893 tydede de oldtyrkiske Orkhon-indskrifter og dermed løste en af datidens største filologiske gåder; og socialdemokraten Vilhelm Buhl (1881–1954), der var statsminister både under besættelsen i 1942 og efter befrielsen i 1945. Den danske prins Vilhelm blev i 1863 konge af Grækenland under navnet Georg 1. Festdagen den 28. maj er bevaret i den danske almanak.

Popularitet

En klassiker, der nær var gået af mode i 1900-tallets midte, men siden 2010'erne har oplevet en markant renæssance. Vilhelm hører nu til de mere udbredte danske drengenavne — i 2022 fik over 160 nyfødte navnet — og bæres både i den danske form Vilhelm og den tyske Wilhelm. Det føjer sig til rækken af klassiske, lidt gammeldags drengenavne, der har fået fornyet liv i samtidens danske navngivning.

Beslægtede navne

• Wilhelm
• William
• Willy
• Ville