Victorinus

Oprindelse

Victorinus kommer af latin Victorinus, en afledning af victor ('sejrherre, vinder') til verbet vincere ('at sejre'). Navnet bredte sig gennem den romerske helgenkalender og blev båret af flere martyrer og kirkefædre. De beslægtede former Vittorino (italiensk) og Victorino (spansk) bevarer den latinske rod, der også ligger bag de almindeligere navne Victor og Viktor.

Betydning

'Den lille sejrherre' eller 'den sejrrige' — afledning af latin victor ('sejrherre'), til vincere ('at sejre').

Kulturelle referencer

Almanakkens helgen er Sankt Victorinus af Pettau (Ptuj i det nuværende Slovenien), biskop og martyr, der led døden under Diocletians forfølgelser omkring år 304. Han regnes som den første latinske bibelfortolker, og hans kommentar til Johannes' Åbenbaring er den ældste bevarede latinske kommentar til dette skrift. Hans festdag den 25. februar er bevaret i den danske almanak. En anden lærd bærer er Gaius Marius Victorinus (ca. 290–364), en afrikanskfødt retor og nyplatoniker i Rom, der oversatte Plotins og Porfyrios' skrifter til latin og dermed øvede dyb indflydelse på kirkefaderen Augustin. Navnet bæres desuden af den romerske kejser Marcus Piavonius Victorinus, der 269–271 herskede over det kortlivede galliske særrige i Gallien, Germanien og Britannien.

Popularitet

Bruges ikke som personnavn i moderne Danmark og lever videre som almanakdato. Den latinske form Victorinus står i dansk sammenhæng alene som et kalendernavn fra den førreformatoriske helgendyrkelse, mens det nært beslægtede og langt almindeligere Victor eller Viktor — med samme rod i victor ('sejrherre') — har haft en bred folkelig udbredelse og hører i dag til de populære danske drengenavne.

Beslægtede navne

• Vittorino