Valerius

Oprindelse

Valerius kommer af det romerske gentilicium Valerius, afledt af latinens valere ('være stærk, være ved godt mod'). Det er båret af adskillige helgener og af kejserinde Valeria.

Betydning

'Den stærke' eller 'sunde' — afledt af latinens valere.

Kulturelle referencer

Sankt Valerius af Trier var en frankisk biskop fra det 4. århundrede, og hans dyrkelse var udbredt i Rhinegnen. Sankt Valerius af Saragossa (død ca. 315) var biskop af Saragossa og lærer for Sankt Vincent. Hans festdag den 29. januar er bevaret i den danske almanak. Den latinske rod valere lever videre i ord som 'valeur' (værdi), 'valid' og 'valør', og navnet bærer dermed en klassisk klang af kraft og dygtighed. I russisk navnetradition er Valery (Valerij) yderst udbredt, og den feminine form Valerie/Valeria findes i sydeuropæisk tradition.

Popularitet

Bruges sjældent som dansk dåbsnavn. Den feminine form Valerie er mere udbredt.

Beslægtede navne

• Valery
• Valerio
• Valerie