Ulricus

Oprindelse

Ulricus er den latiniserede form af det oldhøjtyske Uodalrich, sammensat af uodal ('arvegods, fædrene ejendom') og rîch ('mægtig, hersker'), altså omtrent 'den, der er mægtig over sin arv'. Navnet bredte sig gennem dyrkelsen af Sankt Ulrich af Augsburg og kom ind i dansk navnetradition i middelalderen, hvor det optræder i den fordanskede form Ulrik. De beslægtede former Ulrik, tysk Ulrich og italiensk Ulrico bevarer den germanske rod, der også genfindes i kvindenavnet Ulrikke.

Betydning

'Mægtig over arvegodset' eller 'arvens hersker' — sammensætning af oldhøjtysk uodal ('arvejord') og rîch ('mægtig').

Kulturelle referencer

Almanakkens helgen er Sankt Ulrich af Augsburg (890–973), biskop af Augsburg, der befæstede byen og lod den modstå ungarernes (magyarernes) belejring, indtil kejser Otto I i 955 vandt det afgørende slag ved Lechfeld. Ulrich blev i 993 af pave Johannes XV den første helgen, der blev kanoniseret ved en formel pavelig akt — et vendepunkt i helgenkåringens historie. Hans festdag den 4. juli er bevaret i den danske almanak. I dansk sammenhæng lever navnet især i formen Ulrik. Blandt danske bærere er arkitekten Ulrik Plesner (1861–1933), en af nationalromantikkens førende danske bygmestre, kendt for sit virke i Skagen, og håndboldtræneren Ulrik Wilbek (født 1958), der førte det danske kvindelandshold til OL-guld i 1996 og siden trænede herrelandsholdet til flere EM-titler.

Popularitet

Den latinske form Ulricus bruges ikke som dansk personnavn og lever videre som almanakdato. Den fordanskede form Ulrik er derimod et indarbejdet dansk drengenavn med en gammeldags, fast klang; det var mest udbredt blandt mænd født i 1900-tallets midte og forekommer sjældnere blandt nyfødte i dag. Den beslægtede kvindeform Ulrikke har haft sin egen, mere selvstændige historie i dansk navngivning.

Beslægtede navne

• Ulrik
• Ulrich
• Ulrico