Torlacus

Oprindelse

Torlacus er den latinske form af det oldnordiske Þorlákr, sammensat af gudenavnet Thor (Þórr) og leikr ('leg, kamp, idræt'), altså 'Thors leg' eller 'Thors kamp'. Det hører til den store nordiske gruppe af Thor-navne sammen med Torkild, Torsten og Torbjørn, og de beslægtede former Þorlákur (islandsk) og Thorlak bevarer roden. Navnet kom ind i den danske kalender gennem dyrkelsen af den islandske helgen.

Betydning

'Thors leg' eller 'Thors kamp' — sammensætning af oldnordisk Þórr (tordenguden) og leikr ('leg, kamp').

Kulturelle referencer

Sankt Þorlákur Þórhallsson (1133–1193) var biskop af Skálholt fra 1178 og er Islands nationalhelgen. Han studerede i udlandet — hos victorinerne i Paris og siden kirkeret i Lincoln i England — og indførte efter hjemkomsten en streng kirkereform og augustinsk klostertradition på Island, hvor han grundlagde et kloster af regelbundne kanniker ved Þykkvabær. Han blev proklameret som helgen i 1198 ved Alþingi, men først officielt kanoniseret af pave Johannes Paul II den 14. januar 1984, der samtidig udnævnte ham til Islands skytshelgen. Der findes to Þorláksmesser: vinterens den 23. december, dødsdagen, og sommerens den 20. juli, dagen for skrinlæggelsen af hans ben. Den 23. december — bevaret i den danske almanak — er stadig central i islandsk juletradition, hvor man efter gammel skik spiser kæstur skata (gæret rokke), en stærktlugtende ret. I dansk sammenhæng repræsenterer Torlacus den nordiske kirkes optagelse af lokale helgener i kalenderen.

Popularitet

Bruges ikke som personnavn i moderne Danmark og lever videre som almanakdato og gennem den islandske juletradition omkring Þorláksmessa. Den islandske form Þorlákur er derimod stadig i levende brug på Island, mens den latinske kalenderform Torlacus i Danmark står som et rent helgennavn fra den førreformatoriske kalender med en gammel, nordisk klang.

Beslægtede navne

• Þorlákur
• Thorlak