Timotheus

Oprindelse

Timotheus kommer af græsk Timótheos, sammensat af timḗ ('ære') og theós ('Gud'), altså 'den, der ærer Gud' eller 'Guds ære'. Navnet er kendt fra Det Nye Testamente, hvor det bæres af apostelen Paulus' unge medarbejder, og det kom ind i dansk navnetradition gennem reformationstidens bibellæsning. De beslægtede former Timoteus, Timothy (engelsk) og kortformen Tim hører til samme navnefamilie.

Betydning

'Han, der ærer Gud' eller 'Guds ære' — sammensætning af græsk timḗ ('ære') og theós ('Gud').

Kulturelle referencer

Timotheus var Paulus' unge medarbejder og blev ifølge traditionen den første biskop i Efesos; de to nytestamentlige breve til Timotheus regnes blandt pastoralbrevene, og i det første formaner Paulus ham: 'Lad ingen ringeagte dig for din ungdom.' Ifølge Timotheus-akterne led han martyrdøden omkring år 97, da han forsøgte at standse en hedensk fest og blev stenet. Hans festdag den 24. januar er bevaret i den danske almanak. En ganske anden bærer af navnet er den græske digter og musiker Timotheos fra Milet (ca. 446–357 f.Kr.), en af 'den nye musiks' fornyere, der efter overleveringen udvidede kitharaen med flere strenge og skrev det berømte korværk Perserne. I dansk navngivning er den fulde form sjælden, mens kortformen Tim har været forholdsvis udbredt.

Popularitet

Timotheus er et sjældent dansk dåbsnavn med en højtidelig, bibelsk klang. Den fulde form gives kun til ganske få drenge, mens kortformen Tim — selvstændigt udbredt blandt mænd født i sidste halvdel af 1900-tallet — har en helt anden, mere hverdagsagtig profil. Navnet deler den klassiske, nytestamentlige tone med beslægtede drengenavne som Tobias og Mattias.

Beslægtede navne

• Timotej
• Tim
• Timothy
• Timo