Tiburtius

Oprindelse

Tiburtius kommer af det latinske Tiburtius, oprindelig et tilnavn afledt af bynavnet Tibur — det nuværende Tivoli øst for Rom — altså omtrent 'manden fra Tibur'. Det er båret af flere tidligkristne martyrer og kom ind i den nordiske kalender gennem den romerske helgendyrkelse. Den italienske form Tiburzio bevarer den latinske rod.

Betydning

'Den fra Tibur' eller 'tivolieren' — afledt af det latinske bynavn Tibur (nu Tivoli).

Kulturelle referencer

Almanakkens Tiburtius led ifølge legenden martyrdøden i Rom i 200-tallet sammen med Valerianus og Maximus; Tiburtius var broder til Valerianus, der var gift med den berømte musikhelgen Cecilia, og de tre blev henrettet for at have begravet kristne martyrer. Hans festdag den 14. april er bevaret i den danske almanak. I den nordiske bonde- og kalendertradition var Tiburtidagen et vigtigt forårsmærke og blev regnet som 'den første sommerdag': på primstaven markeres dagen med et løvspringende træ eller en spirende kvist, og efter gammel overtro skulle trækfuglene nu være vendt tilbage og skoven begynde at springe ud. Et udbredt vejrtegn lød, at vejret på den første sommerdag ville holde i tre eller syv uger frem. Den romerske by Tibur (Tivoli), navnets ophav, var i kejsertiden et yndet sommertilflugtssted og er kendt for kejser Hadrians store villaanlæg og for renæssancehaverne ved Villa d'Este. I dansk navnetradition bruges Tiburtius ikke som fornavn.

Popularitet

Bruges ikke som personnavn i moderne Danmark og lever videre som almanakdato og folkligt vejr- og forårsmærke. Navnet har aldrig været i brug som dansk dåbsnavn og forbindes alene med den førreformatoriske helgenkalender og med den gamle bondekalenders markering af forårets og trækfuglenes komme omkring midten af april.

Beslægtede navne

• Tiburzio