Theobaldus

Oprindelse

Theobaldus er den latiniserede form af det germanske Theudbald, sammensat af þeudō ('folk') og bald ('modig, dristig'), altså 'folkets dristige'. Navnet bredte sig over Vesteuropa gennem dyrkelsen af flere helgener og fyrster, og de folkelige former Thibault (fransk), Tibaldo (italiensk) og engelsk Theobald bærer den samme rod videre. Den korte form Tybalt kendes fra Shakespeares Romeo og Julie.

Betydning

'Folkets modige' eller 'den blandt folket dristige' — sammensætning af germansk þeudō ('folk') og bald ('modig').

Kulturelle referencer

Almanakkens helgen er Sankt Theobald af Provins (1017–1066), en fransk adelssøn, der opgav et liv som kriger for at leve som eneboer; sammen med sin fælle Gautier (Walter) slog han sig ned i fattigdom nær Vicenza, blev præsteviet og helligkåret allerede i 1073. Hans festdag den 1. juli er bevaret i den danske almanak. En navnefælle, Theobald af Bec, var ærkebiskop af Canterbury og forgænger for den senere myrdede Thomas Becket. Blandt navnets verdslige bærere er den irske frihedsmand Theobald Wolfe Tone (1763–1798), grundlægger af bevægelsen De Forenede Irlændere og kaldt 'den irske republikanismes fader', samt Theobald von Bethmann-Hollweg (1856–1921), tysk rigskansler 1909–1917 ved udbruddet af Første Verdenskrig. I dansk navnetradition bruges Theobaldus ikke.

Popularitet

Bruges ikke som personnavn i moderne Danmark og lever videre som almanakdato. De folkelige former har haft en selvstændig historie uden for Danmark — fransk Thibault er stadig et almindeligt drengenavn — mens den latinske form Theobaldus i dansk sammenhæng står som et rent kalendernavn fra den førreformatoriske helgendyrkelse. Navnets germanske kampelement bald genfindes i en række gamle drengenavne.

Beslægtede navne

• Theobald
• Tybalt
• Tibalt