Tecla

Oprindelse

Tecla kommer af græsk Théklā, formentlig en sammentrækning af Theóklea ('Guds berømmelse'), sammensat af theós ('Gud') og kléos ('berømmelse, ry'). Navnet udspringer af dyrkelsen af Sankt Tekla af Ikonion, en af den tidlige kirkes mest dyrkede kvindelige helgener, og bredte sig over kristenheden gennem hendes kult. De beslægtede former Tekla, den tyske Thekla og den spanske og italienske Tecla bevarer den græske rod, og navnet er stadig udbredt i ortodoks tradition.

Betydning

'Guds berømmelse' eller 'Guds ry' — sammensætning af græsk theós ('Gud') og kléos ('berømmelse').

Kulturelle referencer

Sankt Tekla af Ikonion var ifølge den apokryfe beretning Paulus' og Teklas Akter (ca. 180) en ung kvinde, der efter at have hørt apostelen Paulus prædike om kyskhed forlod sin forlovede og fulgte ham; ifølge legenden overlevede hun gentagne forsøg på at brænde hende og kaste hende for vilde dyr og regnes som den første kvindelige martyr, i den østlige kirke kaldt 'protomartyr blandt kvinder'. Hendes festdag den 24. september er bevaret i den danske almanak. Hovedhelligdommen i Vesten er katedralen Santa Tecla i Tarragona, hvor hun siden 1100-tallet har været byens skytshelgen, og hvor en relikvie af hendes arm har været bevaret siden 1321. I tysk litteratur bæres navnet af Thekla, Wallensteins tragiske datter i Friedrich Schillers dramatrilogi Wallenstein (1798–99). I dansk navnetradition er Tecla yderst sjælden og findes hovedsagelig blandt familier med spansk, italiensk eller ortodoks baggrund.

Popularitet

Bruges yderst sjældent som dansk dåbsnavn og forekommer næsten kun som almanakdato eller blandt familier med sydeuropæisk eller ortodoks baggrund, hvor Tekla-traditionen står stærkere. Navnet bevarer en gammel, kirkelig klang, mens de beslægtede former Tekla og Thekla har haft en mere selvstændig udbredelse uden for Danmark; den danske kalender holder formen Tecla i live som et af de ældre helgennavne.

Beslægtede navne

• Tekla
• Thekla