Symphorian

Oprindelse

Symphorian kommer af græsk Symphorianós, afledt af symphorá ('det der sker, begivenhed, skæbne'). Det er båret af Sankt Symphorianus af Autun, en gallisk martyr fra 100-tallet, og kom ind i den vesteuropæiske kalender gennem hans tidlige og udbredte kult. De beslægtede former Symphorien (fransk) og Sinforiano (spansk) bevarer den græske rod.

Betydning

'Den der hører til begivenheden' eller 'skæbnens' — afledt af græsk symphorá ('begivenhed, skæbne').

Kulturelle referencer

Sankt Symphorianus af Autun (død ca. 178) var ifølge legenden en ung kristen af fornem byrd, søn af senatoren Faustus, der blev stillet for statholderen Heraclius, fordi han nægtede at vise ærbødighed, da en procession til ære for gudinden Kybele drog forbi. Han led martyrdøden under kejser Marcus Aurelius, og hans mor skal ifølge fortællingen have råbt til ham fra bymuren: 'Søn, søn Symphorian, husk den levende Gud!' Festdagen den 22. august er bevaret i den danske almanak. Symphorian regnes blandt de tidligste galliske martyrer og er skytshelgen for Autun; hans martyrium er foreviget i J.-A.-D. Ingres' monumentale maleri Le Martyre de saint Symphorien, der efter ti års arbejde blev udstillet på Pariser-salonen i 1834 og siden har hængt i domkirken Saint-Lazare i Autun, hvortil det blev bestilt. I middelalderens kalender var dyrkelsen især udbredt i Burgund, og navnet er stadig knyttet til talrige franske kirker og landsbyer.

Popularitet

Bruges ikke som personnavn i moderne Danmark. Lever videre som almanakdato og i fransk helgentradition, hvor navnet i formen Saint-Symphorien er knyttet til en lang række kirker og stednavne, især i Burgund omkring Autun.

Beslægtede navne

• Symphorien
• Sinforiano