Sylverius

Oprindelse

Sylverius kommer af latin Silverius, en afledning af silva ('skov'). Navnet bæres af pave Silverius og af flere helgener og bredte sig gennem den romerske helgenkalender. De beslægtede former Silverio og Silvério bevarer den latinske rod, og navnet hører til den samme 'skov'-familie som Silvester og Silvanus.

Betydning

'Den fra skoven' eller 'skovboeren' — afledt af latin silva ('skov').

Kulturelle referencer

Pave Silverius (pave 536–537) var legitim søn af en tidligere pave, Hormisdas, født i Frosinone før faderen gik ind i præstestanden — et af kirkehistoriens få far-søn-par på pavestolen. Han virkede kortvarigt under den gotiske krig og blev offer for kejserinde Theodoras intriger: hun ønskede diakonen Vigilius på pavestolen, og ved hjælp af et forfalsket brev blev Silverius i marts 537 anklaget for landsforræderisk samarbejde med goterne, afsat af den byzantinske feltherre Belisar og forvist. Han blev ført til øen Palmaria i Det Tyrrhenske Hav, hvor han døde i november 537, efter overleveringen af sult; Vigilius overtog derpå embedet. Silverius æres som martyr, og hans festdag den 20. juni er bevaret i den danske almanak. Den latinske rod silva giver navnet en grøn, romersk klang, og det står som et af de mindre dyrkede pavenavne i den førreformatoriske kalender.

Popularitet

Bruges ikke som personnavn i moderne Danmark. Lever videre som almanakdato og i den katolske kirkes pavehistorie, mens den nært beslægtede form Silvester — med samme rod i silva ('skov') — har haft en langt bredere folkelig udbredelse i forbindelse med nytårsaften.

Beslægtede navne

• Silverio
• Silverius