Sulpicius

Oprindelse

Sulpicius er et romersk slægtsnavn (gentilicium) af usikker, formentlig etruskisk oprindelse. Det hørte til en af den romerske republiks gamle patricierslægter og blev i kristen tid videreført gennem dyrkelsen af flere tidligkristne helgener og martyrer af navnet. Det kom ind i den nordiske kalender som helgendag, og de beslægtede former Sulpice (fransk) og Sulpicio (italiensk og spansk) bevarer den latinske rod.

Betydning

Usikker oprindelse — et romersk slægtsnavn, formentlig af etruskisk rod, uden sikker betydning.

Kulturelle referencer

Almanakkens helgen den 20. april er martyren Sulpicius, der ifølge overleveringen sammen med sin fælle Servilianus blev halshugget ved Via Latina uden for Rom omkring år 117; begge skal være blevet kristne gennem den hellige Flavia Domitillas påvirkning. Festdagen den 20. april er bevaret i den danske almanak. Navnet bæres desuden af to langt bedre kendte skikkelser, hvis festdage dog falder på andre dage: den lærde gallo-romerske forfatter Sulpicius Severus (ca. 363–425), hvis Vita Sancti Martini er hovedkilden til Sankt Martin af Tours' liv, og Sankt Sulpicius den Fromme, biskop af Bourges i 600-tallet, efter hvem den store parisiske kirke Saint-Sulpice er opkaldt — en af Paris' største kirker, kendt for sin gnomon og for Eugène Delacroix' vægmalerier. Den klassiske latinske form lever især videre i kirkelige og lærde sammenhænge og bevarer en gallisk-frankisk klang.

Popularitet

Bruges ikke som personnavn i moderne Danmark. Lever videre som almanakdato og i fransk topografi, hvor navnet Saint-Sulpice er knyttet til både kirker, et parisisk kvarter og adskillige stednavne.

Beslægtede navne

• Sulpice
• Sulpicio