Stefan

Oprindelse

Stefan kommer af græsk Stéphanos, der betyder 'krans' eller 'sejrskrans' — den krans, der i antikken blev tildelt sejrvindere og hædrede. Det er båret af Sankt Stefan, kirkens første martyr (protomartyr), der blev stenet til døde ifølge Apostlenes Gerninger. Via kirken kom navnet til Danmark i middelalderen og udviklede de fordanskede former Steffen og Steffan.

Betydning

'Krans' eller 'sejrskrans' — afledt af græsk stéphanos.

Kulturelle referencer

Sankt Stefan er ifølge Apostlenes Gerninger kapitel 6–7 den første kristne martyr — protomartyren — og blev stenet til døde efter en lang forsvarstale for Sanhedrinet. Hans festdag den 26. december — anden juledag — er bevaret i den danske almanak og er en af kirkens ældste markerede dage. Sankt Stefan regnes som den første af kirkens syv diakoner og æres som diakonernes skytshelgen. Sankt Stefan af Ungarn (ca. 975–1038) var Ungarns første kristne konge og nationalhelgen, kronet omkring år 1000; den hellige Stefans krone er stadig et af Ungarns nationalsymboler. Stefan af Perm (ca. 1340–1396) missionerede blandt komifolket og skabte et alfabet til deres sprog. Den østrigske forfatter Stefan Zweig (1881–1942) hørte i mellemkrigstiden til verdens mest læste forfattere. Den danske form Steffen og Stefan har været brugt i Danmark siden middelalderen, og 'Sankt Stefansdag' anden juledag er central i dansk juletradition.

Popularitet

Klassisk dansk drengenavn med stabil tilstedeværelse. Navnet har aldrig hørt til de allermest populære, men har holdt en jævn plads gennem efterkrigstiden, ofte i den fordanskede form Steffen. Findes både som Stefan, Stephan og Steffen.

Beslægtede navne

• Steffen
• Stephan
• Stephen
• Esteban