Stanislaus

Oprindelse

Stanislaus er den latiniserede form af det slaviske Stanisław, sammensat af leddet stan- ('stå, blive') og -slav ('berømmelse, ære'), oftest tolket som 'den, der vinder berømmelse' eller 'berømt opretholder'. Navnet hører til en stor slavisk familie af -slav-navne — som Vladislav, Bronisław og Venceslav — og kom til den danske almanak gennem dyrkelsen af Polens nationalhelgen.

Betydning

'Berømt opretholder' eller 'den, der opnår ære' — sammensætning af de slaviske led stan- og -slav. Tolkningen af førsteleddet er omdiskuteret.

Kulturelle referencer

Sankt Stanisław af Szczepanów (1030–1079) var biskop af Krakow og kom i strid med kong Bolesław II den Frimodige, som ifølge overleveringen selv huggede ham ned, mens han forrettede messe i en kirke uden for Krakow. Mordet vakte landsdækkende harme, bidrog til at styrte kongen og gjorde biskoppen til martyr; han blev kanoniseret i Assisi i 1253 af pave Innocens IV og er Polens og Krakows nationalhelgen. Hans hovedfestdag den 8. maj — knyttet til overførslen af hans relikvier — er bevaret i den danske almanak, mens hans dødsdag den 11. april er den oprindelige mindedag. En anden bærer er Polens sidste konge, Stanisław August Poniatowski (1732–1798), under hvis regering riget blev delt mellem stormagterne. Også jesuitten Sankt Stanisław Kostka (1550–1568), Polens sekundære skytshelgen og helgen for de unge, bærer navnet.

Popularitet

Sjældent som dansk dåbsnavn og forekommer næsten kun i familier med polsk eller centraleuropæisk baggrund. Den korte form Stan kendes bredere fra international populærkultur. I Polen hører Stanisław derimod til de klassiske mandsnavne, ofte forkortet Staś eller Stasiek.

Beslægtede navne

• Stanislaw
• Stanislas
• Stan